Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

Version 1 Næste »

Manuel indberetning til Elevdatabasen

Institutioner, der ikke kan indberette digitalt via deres elevadministrative system, skal manuelt indberette elever via Elevdatabasens brugergrænseflade. I denne vejledning forklares, hvordan man logger ind og hvordan man indberetter via brugergrænsefladen.

Bemærk, at det kun er institutioner med grundskoleelever, der kan benytte brugergrænsefladen. STIL forventer, at institutioner med gymnasiale elever kan benytte brugergrænsefladen i Q4 2023.

Forberedelser, som skal laves, inden du kan logge på

Forberedelserne, som er beskrevet i dette afsnit skal foretages af dig i samarbejde med institutionens NemLog-in administration.

Du skal gå ind på siden https://brugeradministration.nemlog-in.dk/ og anmode om rettigheden ”Elevdatabasen: Indberet og se grunddata om elever”.

  • Vælg menupunktet ”Få flere rettigheder”:
  • Tryk på + ud for ”Uddannelse og prøver”:
  • Vælg ” Elevdatabasen: Indberet og se grunddata om elever”
  • Tryk på knappen ”Send forespørgsel” nederst på siden
  • Din institutions NemLog-in-administration får nu din anmodning


Din NemLog-in-administration kan tildele dig rettigheden her: https://brugeradministration.nemlog-in.dk/

Bemærk, at det er din institutions NemLog-in-brugeradministration, som giver dig rettigheder til at logge ind i Elevdatabasen.

Log på Elevdatabasen

Log på Elevdatabasen med MitID/NemLog-in

  1. Gå til adressen elevdatabasen.dk og tryk på Log på-knappen
  2. Du bliver nu præsenteret for nogle forskellige valgmuligheder for login. Vælg NemLog-in og log på som erhvervsbruger.
  3. Når du er logget ind, vil du blive præsenteret for en side som viser dig din institution og de uddannelser på institutionen, som du har rettighed til.
    Vælg den uddannelse, du vil administrere.

Klasseoversigt

På Klasseoversigten kan du se de klasser, du har oprettet i Elevdatabasen på den uddannelse, du har valgt. Bemærk, at du kun kan se klasser for den uddannelse, du valgte. Du kan herfra vælge at:

  • Oprette en ny klasse
  • Oprette en elev i en klasse
  • Få vist klassen med elever

Eksempel på klasseoversigt:

Opret en ny klasse

Når en klasse skal oprettes, skal du angive:

  • Klassebetegnelse
  • Start- og Slutdato
  • Klassetype (kun for grundskole, gymnasieklasser har ingen klassetype)
  • Klassetrin
Bemærk, at en klasse i den nuværende version ikke kan rettes eller slettes. Hvis du ønsker at ændre oplysninger på en klasse, skal du derfor oprette den igen.

Eksempel på Opret ny klasse (grundskole):

Opret en elev i en klasse

Når en elev skal oprettes i en klasse, skal du angive:

  • CPR-nr (elevens navn hentes automatisk fra CPR og vises, med mindre eleven har navnebeskyttelse)
  • Adgangsvej (kun for gymnasieelever)
  • Start- og Slutdato for eleven i klassen
  • Klassetrin
  • Elevtype (kun for grundskoleelever)

Der kan vælges mellem gyldige elevtyper for kombinationen af uddannelsen, klassetypen og klassetrinnet.

Bemærk, at en elev i den nuværende version ikke kan rettes eller slettes. Hvis du ønsker at ændre oplysninger på en elev, skal du derfor slette eleven og oprette eleven igen med de korrekte oplysninger.

Eksempel på Opret elev (grundskole):

Vis en klasse med elever

Klik på klassenavnet for at gå til klassen

Herfra kan du:

  • Oprette en ny elev i en klasse
  • Rette en elev (ved klik på navnet).
Bemærk, at i nuværende version kan du dog kun slette eleven fra klassen og institutionen. Herefter må du oprette eleven igen med de korrekte oplysninger.

Eksempel på Vis klasse med elever (grundskole):

Ofte stillede spørgsmål

Her oprettes løbende spørgsmål og svar om Elevdatabasen og de data, der indberettes til Elevdatabasen.

Spørgsmål

Når jeg logger ind på Elevdatabasen får jeg at vide, at jeg ikke har rettigheder til nogen institution, hvorfor?

Svar

Dit MitID skal være tilknyttet til din institution. Kontakt din institutions NemLog-in administrator for at tjekke det.

Hvis du er tilknyttet institutionen i NemLog-in, skal du huske at vælge din institution, når du logger ind. Hvis du vælger at logge ind som privatperson, har du ikke rettigheder til nogle institution.

Spørgsmål

Jeg kan ikke finde min institution, når jeg logger på Elevdatabasen. Jeg har fået rettigheder af NemLog-in administrationen. Hvad er galt?

Svar

De institutioner, som kan vælges på forsiden, er institutioner, som har indberettet karakterer manuelt til STIL’s Karakterdatabasen. Hvis din institution ikke er blandt dem, præsenteres den ikke som en valgmulighed efter login.

Institutioner, der indberetter til Elevdatabasen via deres elevadministrative system, har ikke mulighed for at benytte brugergrænsefladen

Kontakt STIL’s support hvis du mener at din skole skal indberette via brugergrænsefladen.

Spørgsmål

Hvornår kan institutioner, der indberetter via elevadministrative systemer, se deres data i brugergrænsefladen på elevdatabasen.dk?

Svar

STIL planlægger, at institutioner, der indberetter via elevadministrative systemer, kan se deres data i brugergrænsefladen på elevdatabasen.dk i løbet af 2024.

Spørgsmål

Hvornår kan kommuner se data fra institutioner i kommunen i elevdatabasen.dk?

Svar

STIL planlægger, at kommuner kan se aggregerede data fra institutioner i kommunen i elevdatabasen i løbet af 2024.


Support

Har du spørgsmål, der ikke besvares i vejledningen, så kontakt STIL’s support via denne formular:

https://jira.stil.dk/servicedesk/customer/portal/15