Hvis du og en virksomhed er blevet enige om at starte en oplæring har I mulighed for at indgå en uddannelsesaftale på Lærepladsen.dk. Uddannelsesaftaler kan have forskellige længder. Det er virksomheden, som opretter uddannelsesaftalen, som efterfølgende sendes til din skole og til din underskrivning. Uddannelsesaftaler skal senest være underskrevet på startdatoen for aftalen. 

Hvis du er under 18 år skal din forælder/værge også underskrive aftalen, for at den er gældende.