Ansøg om at blive producent på Materialeplatformen

Hvis du ønsker at ansøge om producentoprettelse, og kan acceptere de gældende vilkår for producenter, skal du oprette en supportsag. Læs artiklen: 'Hvilke vilkår gælder for producenter?' ved at følge dette link.

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Emnefeltet udfyldes med 'Ansøgning om producent på Materialeplatformen'.

Ansøgningen skal indeholde følgende information:

  • Virksomhedsnavn
  • CVR-nummer
  • Adresse
  • Postnummer
  • By
  • Telefon
  • Webadresse
  • E-mail (STIL anvender denne e-mail til at kommunikere nyheder fra Materialeplatformen og mailen vises for brugere af platformen)
  • Kontaktperson
  • E-mail kontaktperson
  • Telefon kontaktperson
  • Er der modtaget puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet til udarbejdelse af materialet? Oplys gerne hvilken pulje.
  • Beskrivelse af eksempelmateriale
  • Link til eksempelmateriale (eksempelmaterialet er et typisk læremiddel, du ønsker at registrere).

Du opretter en skriftlig supportsag ved at følge dette link.

Info

Styrelsen for It og Læring vurderer din ansøgning og eksempelmateriale med afsæt i de gældende vilkår.

Sådan logger du på Materialeplatformen

Materialeplatformen er for professionelle indholdsleverandører af læremidler med et CVR-nummer. Der logges på platformen med NemLog-in med rettigheden 'Materialeplatformen' tilknyttet.

Din virksomheds NemLog-in administrator kan tildele rettigheden 'Materialeplatformen' via dette link.

Producentvilkår

Når du logger på Materialeplatformen første gang, vil du blive bedt om at acceptere de gældende producentvilkår. 

Når du er blevet godkendt som producent

Når du er blevet godkendt som producent og har accepteret producentvilkårene, har du adgang til Materialeplatformen og kan oprette/ændre og slette i materialebeskrivelserne.

Det er til enhver tid producentens ansvar, at deres materialebeskrivelser lever op til de gældende vilkår på Materialeplatformen.