Rollen som brugeradministrator

Der er en række forskellige brugerroller i Netprøver.dk. Denne vejledning er målrettet rollen som brugeradministrator.


Rollen som brugeradministrator er kort ridset op her: 

Billedet indeholder en beskrivelse af rollen som brugeradministrator og dennes opgaver samt ansvarsområder.


Oversigt over brugerroller i Netprøver.dk

Brugerne af Netprøver.dk (elever, bedømmere og skolens personale) har forskellige roller i systemet, kaldet brugerroller. For eksempel skal en elev og en eksamensansvarlig ikke kunne udføre de samme handlinger, når de benytter Netprøver.dk. Hver bruger skal derfor oprettes med den korrekte brugerrolle, således at hver enkelt bruger tildeles de rettigheder, der sikrer, at brugeren kan løse sine opgaver i Netprøver.dk.

Elever og bedømmere oprettes automatisk i Netprøver.dk ved indlæsning fra XPRS. De resterende brugere oprettes af brugeradministratorerne på de enkelte institutioner. En ansat på en institution kan godt have flere brugerroller på én gang, fx rollen som brugeradministrator og rollen som eksamensansvarlig. Det vælger den enkelte institution selv.

Ministeriet har udarbejdet en oversigt over brugerroller i Netprøver.dk. Oversigten over brugerroller indeholder opmærksomhedspunkter om brugeroprettelse, og skal ses som et supplement til denne brugervejledning. Du kan finde mere info om Netprøver.dk og de forskellige brugerroller i systemet ved at følge dette link.


Ofte stillede spørgsmål

Der er intet indhold med de angivne labels