Forældre kan ønske at skrive deres barn op til en daginstitution, før barnet er blevet navngivet.

Alle børn skal, inden de fylder seks måneder, have mindst et fornavn og et efternavn. Hvis forældre ikke giver barnet et fornavn inden for seks måneder, kan forældrene få en bøde. Hvis forældrene ikke angiver et efternavn til barnet inden for samme frist, får barnet automatisk morens efternavn. Langt de fleste børn må derfor formodes at have et navn, senest når de er seks måneder gamle. Der kan dog være enkelte forældre, der på trods af bøder, først giver deres barn et navn efter barnet er seks måneder gammelt.

En del kommuner giver først barnet anciennitet i forhold til en plads i et dagtilbud fra barnet er fire måneder gammelt, hvilket gør at incitamentet til at skrive sit barn op før det er fire måneder gammelt ikke er så stort. Der findes også kommuner, der allerede giver barnet anciennitet fra opskrivningstidspunktet, uanset hvor tidligt barnet bliver skrevet op. I disse tilfælde kan der være et incitament til at skrive barnet op kort tid efter fødslen.

Den første registrering (oprettelse) af børn i SkoleGrunddata/Unilogin skal dog først ske, når barnet skal have tildelt plads på et egentligt dagtilbud. Det må derfor reelt set være i meget få situationer, hvor et barn ikke er navngivet, og der derfor opstår et behov for at oprette barnet i SkoleGrunddata/Unilogin uden et rigtigt navn.

Løsning

Der foreslås en pragmatisk tilgang til problemstillingen, hvor forældre opfordres til at angive et fornavn til barnet i de forventeligt få tilfælde, at et barns data skal importeres til STIL, inden barnet har fået et navn.

Hvis dette ikke er muligt, opfordrer STIL den enkelte kommune til at beslutte, hvad der indsættes i stedet. Eksempler herpå kan være N N, barn unavngivent, uden navn, ej oplyst eller andet. Bemærk at der skal angives både for- og efternavn på mindst 1 bogstav. Det angivne navn vil være det som udstilles af SkoleGrunddata og vil derfor også fremgå af lister og lignende i Aula og andre tjenester som aftager data fra STIL.

Når barnet får et navn er der flere muligheder:

  • Barnet kan få registreret sit rigtige navn. Dette medfører ikke et nyt brugernavn. Historikken bevares (fx i Aula).
  • Barnet kan - efter sletning af den eksisterende person - blive importeret som en ny person med sit rigtige navn. Dette udløser et nyt brugernavn, der afspejler barnets navn, mens historik knyttet op på det tidligere brugernavn sandsynligvis mistes (fx i Aula). Dette vil kun virke hvis barnet er registreret på en institution eller hvis sletningen af person koordineres mellem de institutioner barnet måtte være tilknyttet.

Det anbefales at der tages stilling til ovenstående senest når barnet starter i skole og skal til at anvende sit brugernavn,

  • Ingen etiketter