Kan anvendes, hvis Netprøver.dk er ude af drift, og skolens internetforbindelse er ude af drift.

Er det ikke muligt at aflevere besvarelsen i Netprøver.dk, eller aflevere besvarelsen i mail til skolen, kan besvarelsen i stedet for afleveres til den prøveansvarlige gennem AirDrop.

Skolen skal for at kunne gennemføre nødproceduren forberede sig ved at:


  • Prøveansvarlig i prøvelokalet har iPad eller anden enhed, der kan modtage besvarelser gennem AirDrop.
  • Eleverne kan eventuelt forud for prøven blive fortrolige med brugen af AirDrop.

Fremgangsmåde - sådan gennemføres nødproceduren med aflevering af besvarelse gennem AirDrop

Nr.

Rolle

Handling

1

Prøveansvarlig

Aktiverer AirDrop på sin iPad.

a.       Skub opad fra bunden af skærmen for at åbne Kontrolcenter.

b.       Tryk på AirDrop.

c.       Vælg 'Alle'.

Alle IOS-enheder i nærheden med AirDrop kan herefter se enheden.

2

Prøveansvarlig

Orienterer eleverne om, at eleverne med AirDrop fra deres iPads kan aflevere besvarelser til den prøveansvarliges iPad.

Orienterer eleverne om, at eleverne skal skrive navn og CPR-nummer på første side i besvarelsen.

3

Elev

Skriver navn og CPR-nummer øverst på første side i besvarelse.

Aktiverer AirDrop på sin iPad.

a.       Skub opad fra bunden af skærmen for at åbne Kontrolcenter.

b.       Tryk på AirDrop.

c.       Vælg 'Alle'.

Afleverer besvarelse, når AirDrop er slået til.

a.       Trykker på fil(er) med besvarelse.

b.       Trykker herefter på delings-ikonet. Det afhænger af appen, om der kan vælges flere filer ad gangen, som skal deles.

c.       Trykker derefter på navnet med den prøveansvarliges iPad.

Når besvarelse er sendt, står der 'Sendt' under ikonet for den prøveansvarlige.

4

Prøveansvarlig/prøvevagt

Modtager besked om, at elevens iPad vil dele en fil. Trykker på 'Accepter' og gemmer filen med besvarelsen i iBooks, eller fx Dropbox, hvis det er installeret.

Kontrollerer, at fil(er) med besvarelse er gemt korrekt i iBooks, eller fx Dropbox, og at elevens navn og CPR-nummer fremgår af besvarelsen. Udformer kvittering til eleven, hvoraf det fremgår, at eleven har afleveret sin besvarelse korrekt.

5

Elev

Forlader prøvelokalet, når den prøveansvarlige/prøvevagten har godkendt, at besvarelsen er afleveret korrekt, og udleveret kvittering herfor.

6

Eksamensansvarlig/Prøveansvarlig

Uploader besvarelserne til Netprøver.dk, så snart det igen er muligt. Upload af elevernes besvarelser til Netprøver.dk er beskrevet i brugervejledningerne til eksamensansvarlig og prøveansvarlig.