Indberetninger til Elevdatabasen tager udgangspunkt i grundskolekoderne, der er udmeldt i Uddannelsesmodellen (UMO).

Klassetype er i UMO udmeldt i feltet "speciale". Denne angivelse anvendes også i Elevdatabasen, men repræsenterer i praksis oplysninger om klassetypen. 

I den aktuelle indberetning til Elevdatabasen er elevtypen knyttet til en skoleperiode. Dette betyder for indberetningen, at den igangværende skoleperiode skal lukkes og en ny åbnes ved ændringer i elevtypen. Se eksempler herpå i afsnittet om indberetningsscenarier

Bemærk, at UMO har aktuelt udmeldt enkelte koder ("speciale" og elevtyper), som ikke skal indberettes til Elevdatabasen. Disse forventes så vidt muligt opdateret i UMO i god tid inden august 2023. Nederst på denne side fremgår en liste af de grundskolekoder, der udfases.

Klassetyper og elevtyper i indberetninger til Elevdatabasen

Nedenstående klassetyper og elevtyper indberettes til Elevdatabasen. Indberetningen skal medtage en startdato for ændringen. Slutdato kan medtages. Hvis slutdato ikke medtages, angiver dette, at denne status fortsat er gældende.

Klassetype

UMO-kode (speciale)KlassetypeBetydning
1Normal klasseStamklasse, der modtager normal undervisning, fuldt årgangsopdelt. Kan indeholde forskellige typer elever.

2

Normal klasse ikke årgangsopdelt

Stamklasse, der modtager normal undervisning, ikke årgangsopdelt. Kan indeholde forskellige typer elever.
3Special klasse årgangsopdeltStamklasse, der modtager specialundervisning, fuldt årgangsopdelt. Rummer kun elever, der modtager specialundervisning.
4Special klasse ikke årgangsopdeltStamklasse, der modtager specialundervisning, ikke årgangsopdelt. Rummer kun elever, der modtager specialundervisning.

Elevtype

Elevtypen afspejler elevens aktuelle "type" blandt nedenstående valgmuligheder. Bemærk, at en elev aldrig kan have flere, forskellige elevtyper på samme tid. 

Ændringer i elevtypen skal registreres og indberettes, så snart eleven ændrer status. 

UMO-kode (elevtype)ElevtypeBetydning
NORMANormal undervisning (ej specialundervisning)

Elev, der modtager undervisning på grundskoleniveau.

Elev der har valgfag på en anden skole, men har hovedparten af undervisningen på denne skole.

Elev med nedsat skema skal indberettet som NORMA

SPECIGrundskole special (min. 9 timer)Elev, der er visiteret til minimum 9 klokketimers specialundervisning om ugen. 
HJEMHjemmeundervist

Barn eller ung person, der modtager undervisning på grundskoleniveau uden at være tilknyttet en grundskole-institution.

Elevtypen "Hjemmeundervist" kan i UMO knyttes til en af klassetyperne "Normal klasse" og "Normal klasse ikke årgangsopdelt". I praksis vil hjemmeunderviste elever ikke være tilknyttet en klasse. Det anbefales at bruge klassetypen "Normal klasse ikke årgangsopdelt".

EJFULIkke fuldtidselev på institution

Barn eller ung person, som er oprettet af administrative hensyn i skolen elevadministrative system, men ikke anses som værende elev på skolen på fuld tid. Det kan fx være en elev fra en prøvefri skole, som tilmelder sig prøver på skolen. Kan også være en elev, der modtager undervisning i en kortere periode, fx i et turboforløb, eller en elev der kun har et valgfag på skolen.

Skolen skal kun indberette elever, der følger undervisning. Personer, der fx kun er i SFO uden at følge anden undervisning, skal ikke indberettes.

Udfases

UMO kode (elevtype)Elevtyper

NORPF

Grundskole - normal (ej special) - prøvefri

SPEPF

Grundskole special (min. 9 timer) - prøvefri

2SPR

2 sprogede elever og modtageklasser

UMO kode (speciale)

Klassetype

5

Ældre tosprogede

6

Modtageklasse