I det følgende er praksis for bedømmelse beskrevet trin for trin ved henholdsvis A) sommerterminen (med censormøde) og B) alle øvrige terminer.


A) Sommerterminen, hvor der er censormøde

Før censormødet:
  1. Hver bedømmer læser og vurderer besvarelserne i Netprøver.dk.

       2. En midlertidig personlig vurdering kan indtastes i kolonnen 'Egen vurdering' ud for hver elev på prøveholdet.

Bemærk: Der kan tastes en karakter i kolonnen 'Endelig bedømmelse', men den kan ikke indsendes. Dette skal ske på censormøde, som er beskrevet i de næste trin.

       3. Skal der vælges opgave, kan dette med fordel gøres inden censormødet.

På censormødet:

      4. Bedømmerne voterer og bliver enige om en karakter og eventuel opgave for hver elev.

      5. Bedømmerne logger på Netprøver.dk og indsætter hver for sig de endelige karakterer i kolonnen 'Endelig bedømmelse'. Skal der vælges opgave, skal det også gøres her.

      6. Bedømmerne trykker på knappen 'Indsend karakterer'.

      7. Når begge bedømmere har angivet den samme karakter og opgave for alle elever på et prøvehold, bliver karakteren registreret som endelig. Dette er markeret med et flueben ud for hver karakter.


B) Alle øvrige terminer

  1. Hver bedømmer læser og vurderer besvarelserne i Netprøver.dk.
  2. En midlertidig personlig vurdering sættes i kolonnen 'Egen vurdering' ud for hver elev på prøveholdet.
  3. Hvis der skal vælges opgave, gøres det også.
  4. Bedømmerne voterer og bliver enige om en karakter for hver elev.
  5. Bedømmerne logger på Netprøver.dk og indsætter hver for sig de endelige karakterer i kolonnen 'Endelig bedømmelse'.
  6. Bedømmerne trykker på knappen 'Indsend karakterer'.
  7. Når begge bedømmere har angivet den samme karakter og opgave for alle elever på et prøvehold, bliver karakteren og opgaven registreret som endelig. Dette er markeret med et flueben ud for hver karakter.