Sådan afgiver du karakterer

Du kan på oversigtssiden for prøveholdets elever registrere to karakterer: Din egen vurdering og den endelige bedømmelse.

Bemærk: Ved store skriftlige opgaver med mundtlig prøve skal der ikke gives karakterer i Netprøver.dk (SOP, SRP og EOP). Det samme gør sig gældende for generalprøver.

Billedet viser hvordan oversigtssiden for prøveholdets elever kan se ud.

I det ovenstående ses et eksempel på oversigtssiden, hvor der afgives karakterer.

  • Kolonnen 'Egen vurdering' fungerer som et noteværktøj for den enkelte bedømmer. Du kan her angive en karakter, som kun du kan se. 
  • For visse prøver skal du angive hvilken opgave, som eleven har valgt at besvare. I kolonnen 'Valgt opgave' vælger du den opgave, eleven har valgt at besvare.
    • Hvis eleven ikke har svaret på én opgave eller opgaven ikke kan genkendes, vil det være muligt at angive dette. Hvis opgave ikke skal vælges, vil kolonnen vise teksten 'Ikke relevant', og det vil ikke være muligt at vælge opgave.
  • I kolonnen 'Endelig bedømmelse' angiver du den endelige karakter, som du er blevet enig med din medbedømmer om.  Også her er det kun dig, der kan se hvad der tastes ind.
  • Når du har afgivet endelig karakter for alle elever på prøveholdet samt registreret opgave (hvis dette skal angives), trykker du på knappen 'Indsend karakterer'.


Sådan indsætter du karakterer

Du indsætter karakterer fra oversigtssiden:

Billedet viser oversigtssiden, hvorfra du kan indsætte karakterer.

  • Hold musen over bindestregen (-) i feltet i kolonnerne 'Egen vurdering' eller 'Endelig bedømmelse'.
  • En dansk 7-trinsskala folder sig ud, og du vælger karakter ved at trykke på den pågældende karakter:

Billedet viser hvordan du kan vælge karakter på skalaen, der folder sig ud, når du holder musen over bindestregen i de to kolonner til karakterer.


Sådan vælger du opgave

For visse prøver skal du angive hvilken opgave, eleven har valgt at besvare.
  • Du vælger opgave på oversigtssiden:

Billedet viser oversigtssiden, hvor du kan angive den opgave, eleven har valgt at besvare.

  • Tryk på feltet i kolonnen 'Valgt opgave'. En liste med navne på opgaver i det aktuelle eksamenssæt folder sig ud, og du vælger opgave ved at trykke på den pågældende opgave:

Billedet viser et eksempel på den liste med opgaver, der folder sig ud. Du skal vælge den opgave, eleven har besvaret.

  • Hvis opgave ikke skal vælges for alle elever, vil kolonnen vise teksten 'Ikke relevant', og det vil ikke være muligt at vælge opgave.


Afstemning af endelige karakterer

Når begge bedømmere har indtastet endelige karakterer og begge har trykket på 'Indsend karakterer', vil der fremkomme et flueben ud for de karakterer, hvor begge bedømmere har tastet den samme karakter. Disse karakterer er nu endelige, og kan ikke redigeres. Netprøver.dk godkender på den måde karaktererne, når der er enighed mellem de to bedømmere. I det følgende kan du læse, hvordan du afstemmer de endelige karakterer med din medbedømmer.
  • Hvis du er den første bedømmer, der har trykket på 'Indsend karakterer', kan du i kolonnen 'Status' se, at en bedømmelse er indsendt, men Netprøver.dk afventer indsendelse fra din medbedømmer for at blive endelig:

Billedet viser et eksempel på hvordan det ser ud, når status for karakterer er, at de er indsendt.

  • Hvis din medbedømmer har trykket på 'Indsend karakterer' før dig, kan du med det samme se et flueben ved de karakterer, der er endelige.
  • Hvis du var den første bedømmer, som har trykket på 'Indsend karakterer', skal du opdatere din oversigtsside for at få resultatet.
  • Hvis der er flueben ved alle karakterer, er bedømmelsen af prøveholdet afsluttet.

Billedet viser et eksempel på hvordan det ser ud, når der er flueben ved alle karakterer, og bedømmelsen af prøveholdet er afsluttet.

  • Hvis der er forskel på de indtastede karakterer, vil Netprøver.dk ikke godkende resultatet. Netprøver.dk understøtter med andre ord ikke uenighed mellem bedømmere. Netprøver.dk vil derfor annullere de indtastede karakterer.
  • Hvis nedenstående besked bliver vist, er du og din medbedømmer ikke enige om karakteren for en eller flere elever:

På billedet ses den meddelelse, der fremkommer ved uenighed om karakterer imellem bedømmere.

  • Netprøver.dk sender automatisk en e-mail til din medbedømmer.
  • Din medbedømmer modtager mailen og vil umiddelbart kunne se, at der er karakterer, der ikke er godkendt pga. karakteruoverensstemmelse.
  • Du og din medbedømmer skal herefter indtaste en ny karakter, der godkendes, når de indtastede karakterer er ens.  

Bemærk: Det er ikke muligt at trykke på 'Indsend karakterer' hvis der ikke er udfyldt karakterer for alle elever. I disse tilfælde vil knappen 'Indsend karakterer' være markeret med grå, og det er ikke muligt at klikke på den.


Afstemning af opgave og endelige karakterer

Hvis der skal vælges opgave, indgår den valgte opgave også i den endelige afstemning af karakterer. Når begge bedømmere har indtastet endelige karakterer og opgave, og begge har trykket på 'Indsend karakterer', vil der fremkomme et flueben ud for de karakterer, hvor begge bedømmere har tastet den samme opgave og karakter. Disse opgaver og karakterer er nu endelige og kan ikke redigeres. Netprøver.dk godkender på den måde opgaverne og karaktererne, når der er enighed mellem de to bedømmere.

I det følgende kan du læse, hvordan du afstemmer opgave og karakterer med din medbedømmer.

  • Hvis du er den første bedømmer, der har trykket på 'Indsend karakterer', kan du i kolonnen 'Status' se, at en bedømmelse er indsendt, men Netprøver.dk afventer indsendelse fra din medbedømmer for at blive endelig.

Billedet viser kolonnen Status, som i dette eksempel viser at opgave og karakterer har status indsendt.

  • Hvis din medbedømmer har trykket på 'Indsend karakterer' før dig, kan du med det samme se et flueben ved de karakterer, der er endelige.
  • Hvis du er den første bedømmer, som har trykket på 'Indsend karakterer', skal du opdatere din oversigtsside for at få resultatet.
  • Hvis der er flueben ved alle karakterer, er bedømmelsen af prøveholdet afsluttet:

På billedet ses valgt opgave og karakterer med flueben ud for alle karakterer, hvilket markerer at bedømmelsen af prøveholdet er afsluttet.

  • Hvis der er forskel på de indtastede opgaver eller karakterer, vil Netprøver.dk ikke godkende resultatet. Netprøver.dk understøtter med andre ord ikke uenighed mellem bedømmere. Netprøver.dk vil annullere de indtastede opgaver og karakterer.
  • Hvis nedenstående besked bliver vist, er du og din medbedømmer ikke enige om karakterer og/eller opgaven for en eller flere elever:

Billedet viser den meddelelse, der fremkommer ved uenighed om opgaver eller karakterer bedømmere imellem.

  • Netprøver.dk sender automatisk en e-mail til din medbedømmer.
  • Din medbedømmer modtager en e-mail og vil umiddelbart kunne se, at der er opgaver og/eller karakterer, der ikke er godkendt pga. karakteruoverensstemmelse.
  • Du og din medbedømmer skal herefter indtaste en ny opgave og/eller nye karakterer, der godkendes, når de indtastede opgaver og karakterer er ens.   

Bemærk: Det er ikke muligt at trykke på 'Indsend karakterer' hvis der ikke er udfyldt karakterer og valgt opgave for alle elever. I disse tilfælde vil knappen 'Indsend karakterer' være markeret med grå, og det er ikke muligt at klikke på den.  


Praksis for bedømmelse ved sommerterminen, hvor der er censormøde

I det følgende er praksis for bedømmelse beskrevet trin for trin ved henholdsvis A) sommerterminen (med censormøde) og B) alle øvrige terminer.


A) Sommerterminen, hvor der er censormøde

Før censormødet:
  1. Hver bedømmer læser og vurderer besvarelserne i Netprøver.dk.

       2. En midlertidig personlig vurdering kan indtastes i kolonnen 'Egen vurdering' ud for hver elev på prøveholdet.

Bemærk: Der kan tastes en karakter i kolonnen 'Endelig bedømmelse', men den kan ikke indsendes. Dette skal ske på censormøde, som er beskrevet i de næste trin.

       3. Skal der vælges opgave, kan dette med fordel gøres inden censormødet.

På censormødet:

      4. Bedømmerne voterer og bliver enige om en karakter og eventuel opgave for hver elev.

      5. Bedømmerne logger på Netprøver.dk og indsætter hver for sig de endelige karakterer i kolonnen 'Endelig bedømmelse'. Skal der vælges opgave, skal det også gøres her.

      6. Bedømmerne trykker på knappen 'Indsend karakterer'.

      7. Når begge bedømmere har angivet den samme karakter og opgave for alle elever på et prøvehold, bliver karakteren registreret som endelig. Dette er markeret med et flueben ud for hver karakter.


B) Alle øvrige terminer

  1. Hver bedømmer læser og vurderer besvarelserne i Netprøver.dk.
  2. En midlertidig personlig vurdering sættes i kolonnen 'Egen vurdering' ud for hver elev på prøveholdet.
  3. Hvis der skal vælges opgave, gøres det også.
  4. Bedømmerne voterer og bliver enige om en karakter for hver elev.
  5. Bedømmerne logger på Netprøver.dk og indsætter hver for sig de endelige karakterer i kolonnen 'Endelig bedømmelse'.
  6. Bedømmerne trykker på knappen 'Indsend karakterer'.
  7. Når begge bedømmere har angivet den samme karakter og opgave for alle elever på et prøvehold, bliver karakteren og opgaven registreret som endelig. Dette er markeret med et flueben ud for hver karakter.


Overblik over bedømmelser af stedprøver

På forsiden kan færdiggørelsen af bedømmelsen følges.

Fremgangsmåde - få overblik over bedømmelser

  • I toppen af siden vælges den aktuelle termin.
  • I kolonnen 'Elever til bedømmelse' vises hvor mange besvarelser, der er afgivet på prøveholdet.
  • Når alle afleveringer på et prøvehold er endeligt bedømt, er det markeret med et flueben i kolonnen 'Bedømt'.
    • Hvis der er oprettet en formodning om snyd (læs mere herom i afsnit 5), vil der blive vist et udråbstegn ved siden af fluebenet.
  • Når alle besvarelser på dine prøvehold på terminen er endeligt bedømt, vises teksten 'Alle afleveringer er bedømt' øverst på skærmbilledet:

Billedet viser oversigtssiden, der giver et overblik over dine bedømmelser.