Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 2 Næste »

Ansøger med dansk CPR-nummer

Når du har underskrevet en ansøgning til en uddannelse med NemID, modtager du en kvitteringsmail fra Optagelse.dk på din e-mailadresse. Hvis ikke du har modtaget en kvitteringsmail, kan du se under uønskede mails eller spam i din indbakke. 

Når du har underskrevet en ansøgning til en uddannelse med NemID, kommer der en kuvert ud for ansøgningen på din prioriteringsliste. Dette betyder, at ansøgningen er afsendt. Det er afsendelsestidspunktet, der er afgørende for, om du har søgt rettidigt. Når kuverten er åben, betyder det, at uddannelsesstedet har hentet din ansøgning.


Ansøger uden dansk CPR-nummer

Når du laver en ansøgning uden at logge ind med NemID, og derved ikke kan underskrive ansøgningen digitalt, skal du sende underskriftsiden til uddannelsesstedet. De fleste uddannelsessteder modtager underskriftsider per e-mail. Se her om det uddannelsessted, du ønsker at søge optagelse på, modtager underskriftsider per e-mail. Underskriftsiden skal være modtaget af uddannelsesstedet inden den 15. marts kl. 12 for kvote 2-ansøgere, og inden den 5. juli kl. 12 for kvote 1-ansøgere med dansk gymnasial eksamen.

Hvis du har lavet en ansøgning uden at logge ind med NemID, får du ikke en kvitteringsmail, når du godkender ansøgningen. Der vil være en kuvert ud for ansøgningen på Optagelse.dk, men uddannelsesstedet kan først hente ansøgningen, når de har modtaget underskriftsiden. Det er tidspunktet for uddannelsesstedets modtagelse af underskriftsiden, der er afgørende for, om du har søgt rettidigt.