For aftagere af BPI-webservices gælder:

Fra SkoleGrunddata kan leverandøren hente de data og anvende dem til det formål, der - i en databehandleraftale - er indgået aftale med kommunen eller institutionen om og i det omfang, der er et relevant behov for.

Styrelsen for It og Læring kan kræve ændringer i anvendelsen eller lukke for adgang, hvis applikationen trækker unødigt meget på webservicen, eller hvis brugen strider mod god skik og brug. Dette gælder også hvis en webservice ikke benyttes gennem længere tid.

Udbyderen er forpligtet til løbende at holde Styrelsen for It og Læring orienteret om hvilke tjenester, der gives adgang til.

Oplysninger om brugerne skal behandles fortroligt, og det skal sikres, at de oplysninger, der hentes, kun kan anvendes af den enkelte person eller af ansatte ved den givne institution inden for det tidsrum, hvor den enkelte er knyttet til institutionen.

Applikationen/tjenesten bør endvidere have en P3P-politik, så det er klart for brugerne, hvad de overførte data anvendes til.

For levering af data via ws10/wsaIMPORT gælder:

Metodenavn

Returnerer

Beskrivelse

Frekvens

importerXml (wsBrugeridwsPassword, instXML)

XMLsvar

Fuld import til SkoleGrunddata. Anvendes første gang der importeres data, eller når man vil sikre sig, at data er fuldstændig i synk. Her overføres alle brugere hver gang.

Højst 1 gang pr. institution pr. dag

importerDeltaXml (wsBrugeridwsPassword, instXML)

XMLsvar

Delta-import til SkoleGrunddata. Det kan enten være nye brugere eller ændringer til eksisterende brugere. Der overføres kun de ændrede brugere. Anvendes som den primære importmetode.

Løbende

importerSletXml (wsBrugeridwsPassword, instXML)

XMLsvar

Delta-sletning af Brugere i SkoleGrundata. Anvendes sammen med delta-import til vedligehold af brugerbasen. Alternativt kan brugere slettes via fuld import.

Løbende

For hentning af data via ws17/wsiEKSPORT gælder:

Metodenavn

Returnerer

Beskrivelse

Frekvens

eksporterXmlLille (wsBrugerid, wsPassword, instnr)

XMLinst

Eksporterer institutionens data fra SkoleGrunddata.

Højst 4 gange pr. institution pr. dag

eksporterXmlMellem (wsBrugerid, wsPassword, instnr)

XMLinst

Eksporterer institutionens data fra SkoleGrunddata udvidet med bl.a. CPR-numre.

Højst 4 gange pr. institution pr. dag

eksporterXmlFuld (wsBrugerid, wsPassword, instnr)

XMLinst

Eksporterer institutionens data fra SkoleGrunddata udvidet med bl.a. CPR-numre, kontaktoplysninger og oplysninger om kontaktpersoner (Mor, Far, Andet, Officielt tilknyttet person)

Højst 4 gange pr. institution pr. dag

eksporterXmlFuldMyndighed (wsBrugerid, wsPassword, instnr)XMLinstMyndighedspakke, som eksporterer samme data som fuld pakke inklusive data fra CPR om personer som er navne- og adressebeskyttede.Højst 4 gange pr. institution pr. dag

For hentning af data via ws22/wsiINST, ws71/wsiBRUGER og wsiIDENTIFIKATION gælder:

Services til straksopslag må kun kaldes i kontekst af et aktivt login via Unilogin Broker. Services til straksopslag må således ikke anvendes til batch-opdatering af lokal cache.

For alle udbydere gælder:

Der skal altid benyttes en formelt idriftsat version af en given service. Det er udbyderens ansvar at opdatere til nyeste version (jfr: Forældelse af tidligere versioner af BPI-webservices (Levetidspolitik)).