Denne side hjælper dig med at bruge testsystemet til de frivillige adaptive test. Siden opdateres forud for hver testperiode, hvis der er foretaget ændringer i testsystemet, sådan at brugervejledningen altid afspejler testsystemet, som det aktuelt ser ud. Brugerfladen i testsystemet udvikles løbende for at optimere brugervenligheden.
Når du går i gang med en ny testperiode, er det en god ide at sikre, at du har gennemgået vejledningerne på siderne i tilfælde af, at du fx møder en ny knap, som du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.
- Engelsk (målrettet 4. og 7. klasse)
- Fysik/kemi (målrettet 8. klasse)
- Biologi (målrettet 8. klasse)
- Geografi (målrettet 8. klasse)
- Dansk som andetsprog (målrettet 5. og 7. klasse).
En frivillig adaptiv test vil kunne gennemføres på det klassetrin, som testen er målrettet og på klassetrinnet over eller under det klassetrin, som testen er målrettet. Eksempelvis vil testen i engelsk målrettet 4. klasse også kunne gennemføres i 3. og 5. klasse.
Der er tale om de samme adaptive test i engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi og dansk som andetsprog, som indtil sidste skoleår 2021/22 har været anvendt i de nationale test. Testene indeholder de samme profilområder, opgaver og opgavetyper som i de hidtidige nationale test. Testene vil kunne bookes, tilgås og gennemføres i det samme testsystem som tidligere (testogprøver.dk). Hver elev kan maksimalt tage hver af de frivillige test tre gange i løbet af sin skoletid. De frie grundskoler kan i samme periode som folkeskolerne tage testene på frivillig basis op til tre gange.
Find mere information om de frivillige adaptive test på ministeriets hjemmeside her: Frivillige adaptive test | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk).
En bruger kan godt have flere roller, og en bruger med rollen 'Leder'/'Ledelse' ('Institutionsledelse' i testogprøver.dk) vil have adgang til at foretage alle opgaver i testogprøver.dk.
Målgruppe | Rolle/Opgave | Relevante afsnit |
---|---|---|
Administrativ medarbejder | Opdatere skolens administrative system | Forberedelse |
Administrativ medarbejder i kommune | Tilsyn med skolers afvikling af test | Kommunevisning |
Unilogin brugeradministrator | Opdatere elevers og medarbejderes Unilogin | Forberedelse |
It-ansvarlig | Ansvarlig for skolens computere, lokalnetværk og internetforbindelse | Forberedelse |
Testadministrator | Opdatere lærernes rettigheder til booking, testafvikling og til at se testresultater. Opdatere skolens rettigheder til at afvikle test eller prøver for elever, der er tilknyttet flere skoler | Forberedelse |
Leder/Ledelse | Tildeler rettigheder til testadministrator Administration af fritagelse (ved obligatoriske test) Gennemsyn af skolens testresultater Opfølgning på testresultater | Forberedelse, testresultater |
Lærer | Booking af test Afvikling af test Gennemsyn af testresultater Gennemsyn af testresultater til hjemmet Opfølgning på testresultater | Booking, testafvikling, testresultater |
Pædagoger og teknisk administrativt personale (TAP) | Booking af test Afvikling af test | Booking, testafvikling |
Ofte stillede spørgsmål
-
Side:
Ring på telefon
7021 2155
Mandag - fredag
08.00 - 14.00
I ferieperioder vil åbningstiderne være justeret.