Versioner sammenlignet

Nøgle

  • Linjen blev tilføjet.
  • Denne linje blev fjernet.
  • Formatering blev ændret.
Info
iconfalse

Når du har tilføjet dine uddannelser til din prioriteringsliste, skal ansøgningerne underskrives med dit NemID. Vær opmærksom på, at du skal underskrive ansøgningerne enkeltvis. Du kan underskrive ansøgninger på forskellige tidspunkter. Det er først, når du har underskrevet din ansøgning, at uddannelsesstedet modtager den. Det er underskrifttidspunktet, der er afgørende for, om du har søgt rettidigt og inden for hvilken kvote.

Få overblik over ansøgningsfrister og andre vigtige datoer her.

UI Expand
titleUnderskriv og afsend med NemID

På fanen Uddannelsesvalg kan du se de uddannelser, som du har tilføjet til din prioriteringsliste. Det er også her, du skal underskrive dine ansøgninger.

Image Removed

Vælg den ansøgning, du ønsker at godkende og underskrive.

Klik på knappen Godkend og underskriv.

Image Removed

Når du første gang underskriver en ansøgning, bliver du advaret om, at du ikke længere kan redigere i Oplysninger om dig og Adgangsgrundlag.

Image Removed

Er du færdig med at udfylde dine personlige oplysninger og adgangsgrundlag, klikker du på Ja. Mangler du at tilføje eller redigere noget under fanen Oplysninger om dig og fanen Adgangsgrundlag, klikker du på Nej. Du kan godt underskrive en ansøgning, selvom du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, eller selvom du er i gang med at tage et suppleringsfag. Du skal uploade eksamensbeviserne, når du modtager dem og senest d. 5. juli kl. 12.00. 
Tip
titleBemærk

Du kan også uploade bilag til dine ansøgninger efter, at de er underskrevet og afsendt. Du skal undersøge frister for upload af dokumentation på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Læs mere om hvordan du uploader eksamensbeviser til underskrevne/afsendte ansøgninger her.

Når du har klikket på knappen Godkend og underskriv, kommer du til underskriftssiden, hvor du skal underskrive ansøgningen med dit NemID. Du underskriver med NemID under strafansvar, at du angiver korrekte informationer i din ansøgning. Ansøgere der angiver urigtig information og uploader forfalsket dokumentation vil af uddannelsesstedet blive meldt til politiet for dokumentfalsk.

I feltet kan du se, hvilken ansøgning, du er i gang med at underskrive. Du indtaster Bruger-id og Adgangskode og klikker på Næste.

Image Removed

Du skal nu indtaste den kode fra dit nøglekort, som systemet beder om, og endelig skal du klikke på Godkend.

Image Removed

Advarsel

Du bliver nu gjort opmærksom på forhold i din ansøgning, der kan kræve bilagsdokumentation. Husk at sikre dig, at du har uploadet den rigtige dokumentation inden ansøgningsfristen udløber.

Image Removed

Nu er ansøgningen underskrevet og markeret med en konvolut, der angiver, at ansøgningen er sendt til uddannelsesstedet. Du har også modtaget en kvittering på, at ansøgningen er afsendt til den e-mailadresse, du har angivet på fanen Oplysninger om dig. Du får en kvittering for hver ansøgning, du underskriver.

Image Removed

Når uddannelsesstedet har hentet din ansøgning, ændres den lukkede kuvert til en åben kuvert.

Image Removed

Advarsel

Husk at underskrive alle dine ansøgninger enkeltvis!

UI Expand
titleUnderskriv og afsend når du ikke har NemID

Hvis du har oprettet din ansøgning uden NemID kan ansøgningen heller ikke underskrives med NemID. Når du har tilføjet dine uddannelser til din prioriteringsliste, skal ansøgningerne godkendes, og du skal printe og underskrive en underskriftside i hånden. Underskriftsiden skal sendes direkte til uddannelsesstederne. De fleste uddannelsessteder modtager gerne underskriftsiden på e-mail og enkelte modtager den kun på e-mail. Scan den underskrevne underskriftside eller tag et billede af den og vedhæft den i e-mailen.

Søger du flere uddannelser, skal du sende en underskriftside til hvert uddannelsessted, som du søger ind på. 

Du kan læse mere om underskriftsiden på UddannelsesGuiden. Her finder du også de e-mailadresser på uddannelsesstederne, hvor underskriftsiden skal sendes til.

Advarsel
titleBemærk

Først når uddannelsesstedet har modtaget din underskriftside, kan de hente din ansøgning fra Optagelse.dk. Uddannelsesstedet skal have modtaget underskriftsiden inden ansøgningsfristen.

Hvis du søger optagelse på baggrund af en udenlandsk/international gymnasial eksamen, er ansøgningsfristen 15. marts kl. 12. Detgælder for ansøgninger i kvote 1 og kvote 2. Det er kun, hvis du har en dansk gymnasial eksamen, at ansøgningsfristen i kvote 1 er 5. juli kl. 12. 

På fanen Uddannelsesvalg kan du se de uddannelser, som du har tilføjet til din prioriteringsliste. Det er også her, du skal godkende dine ansøgninger.

Image Removed

Vælg den ansøgning, du ønsker at godkende og underskrive. Klik på knappen Godkend og underskriv.

Image Removed

Når du første gang underskriver en ansøgning, bliver du advaret om, at du ikke længere kan redigere i Oplysninger om dig og Adgangsgrundlag.

Image Removed

Er du færdig med at udfylde dine personlige oplysninger og adgangsgrundlag, klikker du på Ja. Mangler du at tilføje eller redigere noget under fanen Oplysninger om dig og fanen Adgangsgrundlag, klikker du på Nej. Du kan godt godkende en ansøgning, selvom du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, eller selvom du er i gang med at tage et suppleringsfag. Du skal uploade eksamensbeviserne inden for de frister, som uddannelsesstedet har bestemt. 

Tip
titleBemærk

Du kan også uploade bilag til dine ansøgninger efter, at de er underskrevet og afsendt. Du skal undersøge frister for upload af dokumentation på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Læs mere om hvordan du uploader eksamensbeviser til underskrevne/afsendte ansøgninger her.

Når du klikker på Ja til at forsætte med godkendelsen af din ansøgning kommer denne besked: 

Image Removed

Her er det vigtigt, at du klikker på Underskriftside.pdf

Underskriftsiden skal printes, og du skal underskrive nederst, inden du indsender den til uddannelsesstedet.

Image Removed

Du kan enten sende underskriftsiden fysisk med posten eller i en e-mail. De fleste uddannelsessteder modtager gerne underskriftsiden på e-mail, og enkelte modtager den kun på e-mail. Scan den underskrevne underskriftside eller tag et billede af den og vedhæft den i e-mailen.

Du finder e-mailadresser på uddannelsesstederne på UddannelsesGuiden.

Advarsel

Husk at uddannelsesstederne skal modtage underskriftsiden inden ansøgningsfristen for, at ansøgningen kan betragtes som rettidig. 

Nu er ansøgningen godkendt og markeret med en kuvert.

Image Removed

Når uddannelsesstedet har hentet din ansøgning, ændres den lukkede kuvert til en åben kuvert.

Image Removed

Advarsel

Du skal sende én underskriftside pr. uddannelse, du søger, til det uddannelsessted, der udbyder uddannelsen.

Hvis du søger flere uddannelser på samme uddannelsessted, skal du sende flere underskriftsider.

Når du har godkendt en ansøgning, kan du finde underskriftsiden ved at klikke på kuvert-ikonet ud for den enkelte prioritet.

Image Removed

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål om at underskrive ansøgningen

Visning af underside
sorttitle

Inkludér side
Sidemenu KOT | Optagelse.dk
Sidemenu KOT | Optagelse.dk