Du har på grund af databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold Børne- og Undervisningsministeriets behandling af dine oplysninger.

Du har ret til indsigt, ret til at gøre indsigelse mod behandlingen, ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Børne- og Undervisningsministeriets databeskyttelsesrådgiver

Ministeriet har udpeget en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver, der bl.a. har til opgave at rådgive om persondatareglerne og overvåge ministeriets efterlevelse af reglerne. Dette omfatter ministeriets departement og de to styrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring. Ministeriets databeskyttelsesrådgiver er organisatorisk placeret i Styrelsen for It og Læring.

Børne- og Undervisningsministeriets databeskyttelsesrådgiver er chefkonsulent Karsten Vest Nielsen.

Databeskyttelsesrådgiveren kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse. Databeskyttelsesrådgiveren kan også vejlede dig om dine rettigheder i forhold til behandling af personoplysninger i ministeriets to styrelser og departement.

Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes på e-mail: dpo@uvm.dk eller på tlf.: 2016 7513.

Klager

Du har ret til at klage over ministeriets behandling af dine oplysninger til Datatilsynet efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 77. Du kan kontakte Datatilsynet fra din digitale postkasse på borger.dk, ved almindelig e-mail til dt@datatilsynet.dk eller med almindelig post til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

  • Ingen etiketter