Integrationen til VEU-interessenter har til overordnet formål at levere oplysninger om kursusdeltagelse til relevante interessenter, som har hjemmel til at hente disse oplysninger. Det gælder bl.a. a-kasser, som henter oplysninger om deres medlemmers kursusdeltagelse til brug for vejledning af fx. ledige.

Det gælder også kompetencefonde, som bruger oplysningerne til at automatisere ansøgninger om tilskud fra kompetencefonde.

Du kan læse mere om, hvilke oplysninger, der leveres til VEU-interessenterne på siden her: Grænsefladebeskrivelse af HentTilmeldingForVEU-interessenter (a-kasser, kompetencefonde m.v.) Her kan du også finde link til den bekendtgørelse, som giver VEU-interessenter hjemmel til at hente oplysninger om kursusdeltagelse, og du kan finde link til systemdokumentation af webservicen.

Integrationen til VEU-interessenter i korte træk

Med webservicen kan VEU-interessenter hente oplysninger om afsluttede tilmeldinger for et CPR-nummer:

  • Input er (evt. liste af) cpr-nummer/numre og periode 
  • Output er liste med afsluttede tilmeldinger, hvis CPR-nummer har tilmeldinger inden for den angivne periode
  • Om hver tilmelding leveres oplysninger om:
    • skole
    • hold
    • oplysninger fra ansøgningsgrundlag, hvis udfyldt
    • start- og slut på tilmelding
    • tilmeldingstype
    • fagtilmeldinger
    • gennemførelsesoplysninger
    • tilstededage og undervisningssted