Vi har i UG-redaktionen et tæt samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) og får oplysninger om godkendelse af nye uddannelser og ændringer i eksisterende uddannelser og udbud direkte fra UFS.

Den type ændringer skal derfor meldes ind til UFS, som derefter giver besked til UG-redaktionen.

Vi kan ikke ændre det på UG, hvis det ikke er behandlet hos UFS først. 

Her på siden kan du se mere om: 






Rettelser direkte til UG-redaktionen

Se, hvad du som kontaktperson fra et uddannelsessted eller som uddannelsesansvarlig kan gøre, hvis du finder en fejl i en af artiklerne om de videregående uddannelser eller har forslag til ændringer.

Du kan løbende melde faktuelle fejl eller rettelser til de redaktionelle afsnit i artiklerne:

  • Den indledende tekst
  • Om uddannelsen
  • Undervisning
  • Fremtidsmuligheder

Sådan melder du rettelser ind





Ændringer der skal meldes ind til UFS 

Ændringer til eksisterende uddannelser og udbud skal meldes ind til UFS i den årlige ændringsrunde med frist den 15. september.

Vi får derefter besked om eventuelle ændringer direkte fra UFS og opdaterer uddannelsesartiklerne inden 1. februar.

Følgende ændringer skal meldes ind til UFS:

  • Ændringer i en uddannelses navn eller akademisk titel
  • Sammenlægning af uddannelser
  • Opsplitning af uddannelser
  • Nedlæggelse af uddannelser
  • Ændring af uddannelsessprog
  • Ændring af normeret studietid
  • Ændring i adgang med erhvervsuddannelse
  • Ændring i specifikke adgangskrav/adgangsprøve
  • Ændring i lokale adgangskrav: karakterkrav, sprogkrav

Du kan læse mere om processen og finde ansøgningsskemaer på ufm.dk: 

Ændringer i eksisterende uddannelser 




Særligt om nye uddannelser

UG får besked fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når der bliver godkendt nye uddannelser

Nye uddannelser vises på UG, når de er beskrevet på uddannelsesstedets website, og vi kan linke til dem.

UG viser kun aktuelle udbud

  • Udbud, som ikke er oprettet på Optagelse.dk inden fristen i december, vises ikke på UG
  • Oplysningen hentes fra Optagelse.dk, og det opdateres på UG op til ansøgningsrunden (1. feb.)


  • Ingen etiketter