Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 3 Nuværende »

Om Bevisservice

Bevisservice understøtter, at data for gennemførte kurser og uddannelser stilles til rådighed for borgere.

Bevisservice samler overordnede bevisoplysninger for et CPR-nummer samt link til PDF for de enkelte beviser (hvis der eksisterer en PDF for et aktuelt bevis).

Bevisservice samler fra følgende bevisdatabaser:

En godkendt aktør kan på en borgers foranledning sende borgerens CPR-nummer til Bevisservice og modtage oplysninger om alle de beviser, som bevisdatabaserne har liggende på personen på tværs af uddannelsesområder. Disse bevisoplysninger stiller aktøren til rådighed for borgeren, der således har adgang til egne beviser.



Kursus- og uddannelsesbeviser, som Bevisservice giver adgang til

Bevisdatabaserne indeholder kun beviser, der er udstedt til følgende uddannelsesområder fra den angivne dato: 

  • Grundskolen - fra oktober 2017
  • Gymnasiale uddannelser - fra 2004
  • Erhvervsuddannelser - fra 1/5-2021
  • Forberedende grunduddannelser - fra 1/10-2021
  • Arbejdsmarkedsuddannelser - fra 1/8-2019 samt delvist fra 1990 (i det omfang data eksisterer i AMU Bevisarkivet).

Bevisservice kan således ikke videreformidle bevisdata fra andre uddannelsesområder eller tidsrum. Enkeltkarakterer regnes ikke for beviser, og videreformidles således heller ikke

Manglende kursus- og uddannelsesbeviser

Borgernes oplysninger om gennemførte kurser og uddannelser indberettes til Bevisdatabaserne fra institutionerne.

Ved eventulle fejl og mangler i bevisdata, som ligger inden for afgrænsningen beskrevet t.v., bør borgeren indledende kontakte den pågældende institution, der oprindeligt har udstedt beviset og sendt bevisdata til bevisdatabaserne.

Det er alene institutionerne, der har mulighed for at rette og genindberette bevisindhold. Kan fejl og mangler i bevisdata ikke løses af den vej, kontaktes STIL.



Aktører, der benytter bevisservice

  • Min Kompetencemappe - giver mulighed for at se egne digitale uddannelsesbeviser, som opbevares i bevisdatabaserne., og hente eventuelle PDF'er af beviserne.
  • Borger.dk - fra "Mit Overblik" > "Personlige oplysninger" > "Uddannelse" er der mulighed for at se et overblik over egne uddannelsesbeviser.
  • PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S - kan på borgerens foranledning trække visse oplysninger fra bevisdatabaserne mhp. fx vejledning om relevant videreuddannelse.

GDPR og lovgrundlag

GDPR-fortegnelser for de involverede bevisdatabaser kan findes via linket.

Grundlaget for bevisservice bygger for modtagne dataansvarlige (dvs. godkendt aktør) på samtykke fra borgeren. Samtykket administreres af den aktør, der anvender Bevisservice.

STIL har som afgivne dataansvarlige hjemmel i "Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.":

»Videregivelse af oplysninger

   § 33 a. Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive oplysninger, jf. stk. 2, om en enkeltpersons deltagelse i uddannelse til en arbejdsløshedskasse, en arbejdsgiver og en anden lignende VEU-interessent til brug for rådgivning af et medlem, en ansat eller lignende om kompetenceudvikling. Ministeriet kan endvidere videregive sådanne oplysninger til kompetenceudviklingsfonde til brug for vurdering af tildeling af midler til kompetenceudvikling som led i ansættelsesforhold.
   Stk. 2. De oplysninger, som Børne- og Undervisningsministeriet kan videregive efter stk. 1, er oplysninger om enkeltpersonens navn, CPR-nummer, uddannelsesaktivitet og ansættelsesforhold, i det omfang oplysningerne er nødvendige for rådgivning eller vurdering efter stk. 1.«