Du ser en gammel version af denne side. Se den nuværende version.

Sammenlign med nuværende Vis sidehistorik

« Forrige Version 4 Næste »

System

Sprogprøver


Behandlingens formål og hjemmel

Formål

Gennemførelse af obligatoriske sprogprøver på grundskoler og afdelinger af grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Styrelsen for It og Læring stiller Sprogprøver.dk til rådighed for børnehaveklasserne, som KAN anvende systemet til gennemførelse/administration af prøverne, og som SKAL anvendes til indberetning af sprogprøveresultater for børnehaveklassen og 1.-9. klasse til STIL.

Baggrund

Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (V, LA og K) samt S og DF en delaftale på undervisningsområdet for at bekæmpe parallelsamfund.

Aftalen omfattede blandt andet, at der indføres obligatoriske sprogprøver på grundskoler og afdelinger af grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Sprogprøverne skal gennemføres for:

  • alle elever i børnehaveklasse på de skoler, der er omfattet af aftalen.
  • elever i 1-9. klasse på de pågældende skoler, som undervises i dansk som andetsprog, og hvor mindst ét af følgende forhold er gældende:
    • eleven har efter skolelederens vurdering ikke længere behov for undervisning i supplerende dansk som andetsprog
    • eleven har modtaget undervisning i supplerende dansk som andetsprog i fire år

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der som led i den politiske aftale blev igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram i indeværende skoleår 2018/19, hvor sprogprøveredskab, sprogstimuleringsforløb, forældreindsats og sommerskole blev udviklet og afprøvet på en række skoler. Som en del her af blev der udviklet et it-system, Sprogprøver.dk, til understøttelse af sprogprøven. Udmøntningen af sprogprøver mv. tager udgangspunkt heri i den nævnte udvikling og STIL/UVM stiller i skoleåret 2019/2020 Sprogprøver.dk til rådighed for gennemførsel af sprogprøver i børnehaveklasserne og til indberetning af resultater for børnehaveklassen og 1.-9. klasse.


Sprogprøven målrettet børnehaveklasse er mundtlig og tilrettelægges som gruppeprøve med efterfølgende sprogstimuleringsforløb for de elever, som ikke består et sprogprøveforsøg. Sprogprøver for 1.-9. klasse er individuel har både en mundtlig og skriftlig del.

Hvert af de op til fire sprogprøveforsøg består af fire dele (sproglege), som kan afholdes inden for en samlet periode på maksimalt femten skoledage.

I børnehaveklassen prøves der i seks områder: Lydlig opmærksomhed (fx rim), ordforråd, grammatiske færdigheder (fx ordbøjning, sætningsdannelse), fortælling og oplæsning, samtale og dialog, skrivning og læsning. I 1.-9. klasse prøves der i fire områder: læsning, skrivning, lytning og tale.

Børnehaveklasselederen kan tilrettelægge sprogprøven således, at flere elever, som skal bestå prøven, i videst mulige omfang afprøves samtidig. Børnehaveklasselederen kan også tilrettelægge prøven, så andre elever, som ikke selv er til prøve, kan medvirke i prøveafholdelsen. Formålet er, at børnehaveklasselederen har mulighed for at skabe trygge og hverdagslignende rammer for eleverne.

For en elev i børnehaveklasse er det børnehaveklasselederen eller en anden af skolens leder udpeget pædagogisk medarbejder, som bedømmer, hvorvidt eleven har bestået sprogprøven. Bedømmelsen kan også ske af de to i forening.

For børnehaveklasse elever og elever i 1.-9. klasse er det skolelederens ansvar, at den endelig vurdering af eleverne bliver lavet og indberettet til STIL.

Klagemulighed

En elev kan klage til skolens leder over prøveforløbet og bedømmelsen af prøven. En klage over bedømmelsen af en sprogprøve kan først indgives efter det sidste obligatoriske prøveforsøg af afviklet.

Beslutningen om at elev ikke består en sprogprøve, herunder beslutningen om, at eleven skal gå et klassetrin om, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. At der er tale om afgørelsesvirksomhed betyder, at forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse, klagevejledning mv. skal overholdes.

En klage over afgørelsen vil alene kunne påklages til skolelederen selv, da der ikke er lagt op til en formaliseret klageadgang til kommunen. Forældrene vil naturligvis, som ved alle andre afgørelser i forvaltningslovens forstand, kunne klage til kommunen over sagsbehandlingsfejl, fx manglende partshøring m.v. Men i forhold til det indholdsmæssige skøn i sagen vil det være op til skolelederen alene at træffe beslutningen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2.

Indberetning af data til UVM/STIL

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal skabes gennemsigtighed i skolernes praksis med sprogprøver, bl.a. så data om prøverne kan indgå som en del af statens kvalitetstilsyn. Det følger ligeledes, at initiativerne skal evalueres i 2022. 

Det stiller krav til skolernes indberetning af data i relation til sprogprøverne. For at sikre et fremtidigt kvalitetstilsyn og sikre gennemsigtighed i forhold til praksis om prøverne foreslås det, at skolerne skal indberette følgende oplysninger til statistisk brug:

  • Antal prøver hver elev gennemfører
  • Antal elever der rykker op til næste klassetrin
  • Antal elever der går en klasse om
  • Antal elever der får særlig tilladelse til at starte på næste klassetrin på trods af ikke at have bestået den 3. eller 4. sprogprøve
  • Antal elever, der bliver fritaget fra sprogprøverne
  • Antal elever der deltager i frivillig undervisning i sommerferie (sommerskole)

De nævnte prøveresultater indberettes én gang årligt på cpr. nr. niveau, så det er muligt at lave en effektmåling.

Der er herefter 2 typer af behandling af personoplysninger i Sprogprøver.dk:

  • Behandling i børnehaveklasserne til administrativ gennemførelse af sprogprøverne
  • Indberetning af data til UVM/STIL til statistisk brug – denne data videresendes i ikke-personhenførbar form til STUK til brug for det administrative tilsyn her.


Hjemmel for Styrelsen for It og Lærings databehandling

Retsgrundlaget for sprogprøverne er lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) samt ved en ny bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen.
Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen i § 11 a, stk. 6, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4 (sprogprøven og sommerskolen), herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.

Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen i § 5, stk. 6, 3. pkt., at undervisningsministeren fastsætter regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog skal bestå en obligatorisk sprogprøve.

Kommuner og frie skoler er dataansvarlige for deres behandling af personoplysninger i Sprogprøver.dk, hvis de anvender systemet, da det er dem, der har opgaveløsningen med gennemførelse af sprogprøver. STIL er databehandler for kommuner og skoler ved at stille systemet til rådighed. Denne placering af dataansvaret og forholdet ml. de dataansvarlige og databehandleren er reguleret i en Cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og Lærings opgaver som databehandler for det administrative system Sprogprøver.dk på undervisningsområdet


 Dataansvarlig - Databehandler

Dataansvarlig myndighed
Kommuner og frie skoler.

Databehandler

Styrelsen for It og Læring

 

STILs eventuelle (under)databehandler - udvikling

Ingen – STIL står selv for udvikling

STILs eventuelle (under)databehandler – drift, vedligehold

Ingen – STIL står selv for drift og vedligehold


Personer og personoplysninger

Kategorier af registrerede og kategorier af personoplysninger, der behandles i systemet

Administrativt brug i børnehaveklasserne: I Sprogprøver.dk registreres alene almindelige personoplysninger. I Sprogprøver.dk registreres oplysninger om børnehaveklasseelever, børnehaveklasseledere, skoleledere og andre ressourcepersoner tilknyttet børnehaveklassen. For alle registreres navn, cpr.nr., unilogin, klasse og skole. For børnehaveklasseeleverne registreres prøveresultater og delprøveresultater samt om sprogprøven samlet er bestået.

Statistisk brug: For Andre elever registreres alene om sprogprøven samlet er bestået. Oplysninger om elever i børnehaveklasser og 1.-9. klasse der indberettes efter § 19 i bkg. om obligatoriske sprogprøver registreres og opbevares kun i en begrænset tidsperiode omkring indberetningstidspunktet.

Hvor længe opbevares personoplysninger i systemet?

Data til administrativ brug slettes i systemet Sprogprøver.dk og Indberet.sprogprøver.dk senest 2 måneder efter indberetningsfristen den 5. september. Der er herefter ikke administrative data i Sproprøver.dk. STIL vil dog bibeholde data, frem til der er taget stilling til arkiveringspligt og evt. indberetning til rigsarkivet er gennemført.

Data der er indberettet til STILs statistikberedskab slettes efter 20 år fra udarbejdelsen som følge af dataetiske hensyn.


Datakilder og datamodtagere

Hvor stammer oplysningerne fra?

Oplysningerne stammer fra brugerindtastning ved gennemførelse af sprogprøverne på skolerne/sektoren samt fra skolens administrative systemer via integration til skolegrunddata ved STIL.


Hvem har adgang til at se og behandle persondata i systemet?

Hos den dataansvarlige er det lærere/pædagoger for børnehaveklasserne, der har adgang til data i Sprogprøver.dk mhp. at kunne administrere afviklingen af prøverne og holde styr på resultaterne. For indberet.sprogprøver.dk er det skoleledelse og teknisk/administrativt personale, der har adgang. Deres formål er opfylde indberetningspligten efter § 19 i bkg. om obligatoriske sprogprøver. Medarbejdere i STILs drifts-, udviklings- og statistikteams har adgang til data som følge af rollen som databehandler.

Modtagere

Data videregives ikke til tredjeparter

Sker der overførsler til tredjelande eller internationale organisationer?

Ja

Nej

 

Bemærkninger til overførsler til tredjelande eller internationale organisationer

Ingen


Generelle sikkerhedsforanstaltninger

Styrelsen for It og Læring autoriserer adgang for de personer i styrelsen, der har et arbejdsbetinget behov for at kunne tilgå personoplysninger i systemet. Styrelsen fører regelmæssig kontrol med, at kun personer med arbejdsbetinget behov kan tilgå personoplysninger i systemet. Styrelsen lukker straks en medarbejders adgang til oplysningerne, hvis autorisationen fratages eller udløber. Styrelsen for It og Læring sikrer at disse personer har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
Som ansvarlig myndighed for systemet er Styrelsen for It og Læring ansvarlig for at iagttage kravet i databeskyttelsesforordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed. Styrelsen foretager en risikovurdering og gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herunder blandet andet, alt efter hvad der er relevant, kryptering og logning.

Fastsættelsen af de omhandlede foranstaltninger sker under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Styrelsen for It og Læring sørger som minimum for at iværksætte følgende sikkerhedsforanstaltninger:

1) Styrelsen fastsætter interne retningslinjer for informationssikkerhed, herunder retningslinjer for organisatoriske forhold, logisk og fysisk sikring, herunder administration af adgangskontrolanordninger og autorisationsanordninger samt kontrol af autorisationer. Styrelsen instruerer de autoriserede medarbejdere i reglerne om interne arbejdsgange og sikkerhedsforanstaltninger, herunder sikkerhedsforanstaltninger ved evt. anvendelse af hjemmearbejdsplads og mobilt udstyr.

2) Styrelsen anvender et almindeligt anerkendt standardrammeværktøj, såsom ITIL, til at understøtte stabil og sikker drift.

3) Styrelsen etablerer et informationssikkerhedsledelsessystem baseret på ISO27001-standarden, herunder en it-sikkerhedspolitik, områdepolitikker, passende kontroller samt relevante retningslinjer og procedurer i forhold til informationssikkerheden.