HentUdbud bruges til at hente holdoplysninger fra Voksenuddannelse.dk fx til brug på skolens hjemmeside, hvor man fx ønsker at udstille skolens udbud af hold. Indholdsmæssigt ligner den nye HentUdbud "den gamle", men integrationsmønstret er ændret for at sikre bedre performance. Antal ledige pladser er udskilt i sin "egen" webservice, og det er blevet muligt at hente ændringer, så man undgår totalafhentninger.

Grænsefladebeskrivelse Hent Udbud: ENPTV - D0180 - HentUdbud.pdf og ENPTV-DD130-HentUdbud - teknisk design.pdf

Bemærk der er nogle felter/værdier som bliver udfyldt af IPUNG/IPL, og som I ikke skal udfylde selvom felterne fremgår af dokumentationen (info om, hvem der kalder). 


Dybt link til kviknummer. Der har været spørgsmål til, hvordan man fx. linker til et specifikt hold på Voksenuddannelse.dk fra skolens hjemmeside. Det gør man vha. denne "formel": 

Hvor "kviknummer" erstattes af kviknummer på det hold, som man ønsker at linke til. Man vil så blive sendt direkte til tilmeldingspopup for det konkrete hold.


Spørgsmål til løbenr og kald og rækker med "Opdater" eller "Slet": Hvis et hold opdateres, slettes det oprindelige løbenummer som indeholder "Opret", og der oprettes i stedet et løbenummer som indeholder "Opdater". Det kan altså sagtens ske, at et hold oprettes, og ændres før man har afhentet dem, og de vil kun se en "Opdater". Det kan også ske at man udelukkende ser en Slet, hvor man kan se bort fra denne hvis man ikke tidligere har afhentet holdet. Dette er så vi kun holder aktuel data, og et nyt system ikke ville skulle hente alle historiske opdateringer i fremtiden.


Kald med løbenr. Når man tager HentUdbud i brug, starter man med at hente med tomt løbenr. Man får så leveret en liste med hold, og for hvert hold vises et løbenr. Du kalder derefter med det seneste løbenr i svaret for at hente det næste sæt hold, og sådan fortsætter du indtil du har hentet alt.


Dsnummerliste, som angives i input, er den 6-cifrede kode på den eller de skoler, som man vil hente hold fra. Det er hovedskolens institutionsnr, som skal angives (ds-nummer-begrebet bliver også brugt til afdelinger m.v. - men det er altså hovedskolens Dsnr, som skal angives!).