Hvis dit barn har glemt sin adgangskode, eller blot ønsker at skifte til en ny, kan du bruge dit MitID til at hjælpe med dette.

Skift adgangskode for dit barn i Unilogin

  1. Gå til en side med Unilogin
    1. Vælg Unilogin i loginvælgeren
  2. I login-billedet skal dit barn skrive sit brugernavn til Unilogin og klikke på ’Næste’

    Hvis det er første gang dit barn bruger sit Unilogin, kommer der automatisk en besked om at barnet ikke har en adgangskode.

    Klik på linket 'Dine forældre kan give dig en ny adgangskode med MitID' under Andre muligheder, og brug dit MitID til at lave en adgangskode til dit barn.

  3. Under ’Andre muligheder’ skal dit barn vælge 'Få en ny adgangskode'
    1. Hvis I kender den nuværende adgangskode, skal I klikke på 'Skift adgangskode'. Indtast herefter den gamle adgangskode
    2. Hvis I ikke kender den nuværende adgangskode, skal I klikke på 'Glemt adgangskode'. Log herefter ind med dit eget MitID
  4. Du møder nu en side, der informerer om, at dit barn har fået en ny adgangskode. Klik herefter på ’Næste’
  5. I ser nu dit barns nye adgangskode

    1. Bemærk: Den nye adgangskode er ikke en midlertidig kode, men derimod den kode, der fremadrettet skal bruges

  6. Dit barn skal nu gentage den nye adgangskode for at sikre, at barnet husker den. Klik herefter på ’Næste’

  7. Dit barn har nu fået en ny adgangskode.

Hvad er mit Unilogin brugernavn?

Hvordan får jeg mit Unilogin som forælder eller elev?