Brugere, som benytter Unilogin, skal skifte adgangskode inden den 10.-12. juni. Brugere i  3. og 6. klasse vil dog ikke være omfattet af dette skift af adgangskode, da de som følge af adgangskodepolitikken skal have en ny adgangskode umiddelbart efter sommerferien. Ligeledes vil skift heller ikke være nødvendigt for de brugere der allerede har skiftetadgangskode i perioden efter lanceringen af det nye Unilogin.

Nedenfor har svarer vi på de mest almindeligs spørgsmål vedrørende adgangskodeskift.

Vær opmærksom på, at nedenstående kun omhandler Unilogin og ikke lokale loginløsninger (lokale IdP). For spørgsmål vedrørende lokale loginløsning, skal loginløsningsleverandøren kontaktes.

For flere spørgsmål om det nye Unilogin, se denne side

Generelle spørgsmål

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du skifte adgangskode. Din nuværende adgangskode kan være kendt af lærere eller andet pædagogisk personale på din institution. Din nye kode er din private kode som ikke kendes af andre end dig og dermed heller ikke af lærere eller pædagogisk personale på din institution.

Du kan vælge selv at få en ny kode nu. Når du logger ind med dit Unilogin, vil du få en besked om at din kode snart udløber. I forbindelse med den besked, kan du vælge at vente med at skifte kode, eller at skifte koden nu.

Indenfor kort tid vil du dog blive tvunget til at skifte adgangskode og muligheden for at vente med at skifte forsvinder. Da vil du få tildelt en ny adgangskode.

  • For elever i indskolingen består den tildelte kode af fire billeder.
  • For elever på mellem trin består den tildelte kode af to sammensatte ord
  • For elever i udskolingen samt for voksne, består koden af to sammensatte ord samt to tal.

Elever i indskolingen kan ikke selv vælge sine fire billeder.
Alle andre kan, når den nye adgangskode tildeles, vælge selv at bestemme sin adgangskode.
For alle brugere gælder det dog at kode kan skiftes senere, hvis der skulle opstå behov for det.

Din nye adgangskode kan bestå af alle tegn og alle bogstaver, også æ, ø og å.

For mellemtrin elever skal koden bestå af mindst otte bogstaver og for alle andre af mindst otte bogstaver samt to tal.

Koden må ikke indeholde dit navn, årstider samt andre af de mest almindelige adgangkoder, f.eks. ordet 'password'. Adgangskoden må heller ikke være den samme som en af dine seneste fem valgte adgangskoder.

Hvis du bliver afvist med din ønskede adgangskode, kan du læse adgangskodeanbefalingerne fra Rådet for digital sikkerhed.

Du vil i perioden frem til den 10.-12. juni, fortsat kunne udsætte dit adgangskodeskift, så længe det er muligt vil du få muligheden i forbindelse med dit log ind og kan vælge at vente til senere.

Når din adgangskode endelig udløber, vil valgmuligheden ikke længere fremgå i dit log ind, men du vil få tildelt en ny adgangskode.

Denne nye adgangskode, kan du, som mellemtrin elev eller ældre, selv vælge. Som indskolingselev vil dette ikke være en mulighed.

Hvis du har problemer

Hvis du ikke kan huske din gamle adgangskode, kan du hente hjælpe i afsnittet ’Hvem kan hjælpe med at skifte adgangskoden?

Som elev skal du i udgangspunktet gå til din lærer for at få udleveret dit brugernavn, men dine forældre kan også finde det. Har du NemID, kan du også hjælpe dig selv.

Som medarbejder eller forælder kan du altid selv få dit brugernavn ved at bruge NemID.


  • Gå til en side med Unilogin - f.eks. mitunilogin.dk
  • Tryk på linket 'Jeg kender ikke mit brugernavn'
  • Følg anvisningerne og brug dit NemID til at få dine oplysninger.

Find hjælp i denne vejledning

Hvis din adgangskode ikke virker efter at den er skiftet, kan det skyldes følgende:

  • At den kode du har indtastet ikke er korrekt
    • Få tildelt en ny adgangskode eller giv dig selv en ny adgangskode. Se afsnittet som ’Hvem kan hjælpe med at skifte adgangskode?
  • Du forsøger at logge ind på en lokal loginløsning
    • Hvis du benytter en lokal loginløsning, såkaldt lokal IdP, så vil dit adgangskodeskift ikke slå igennem til den lokale loginløsning. Adgangskodeskiftet vil alene være på Unilogin. Kontakt din lokale IT-ansvarlige hvis du er i tvivl.

Hvis du godt kan huske din nuværende adgangskode og ønsker at skifte den, kan du på adgangskodebilledet, klikke ’Få en ny adgangskode’ og følge vejledningen på skærmen.

Hvis du ikke kan huske din nuværende adgangskode

Koden må ikke indeholde dit navn, årstider samt andre af de mest almindelige adgangskoder, f.eks. ordet password. Adgangskoden må heller ikke være den sammen som en af dine seneste fem valgte adgangskoder.

Hvis du bliver afvist med dit ønskede ønske, kan du læse adgangskodeanbefalingerne fra Rådet for digital sikkerhed.

Der er flere måder, du kan kontakte STIL support. Inden du kontakter os, er det vigtigt, at du har kontrolleret, at fejlen ligger i Unilogin. Hvis fejlen er hos leverandøren af jeres administrative system, er det dem, du skal henvende dig til.


Trin-for-trin vejledninger

Trin-for-trin vejledninger til forældre


Trin-for-trin vejledninger til medarbejdere