Analyse af løsningsscenarier

Styrelsen for IT og Læring har sammen med KL i 2019 med ekstern bistand fået udarbejdet en analyse vedr. konsekvenser og muligheder for særligt kommunerne i forbindelse med udfasningen af Unisync.

Formålet med analysen er at give kommunerne og skolerne inspiration til valg af strategi for håndtering af login for brugere på skoleområdet, når Unisync udfases. Fokus er rettet mod hhv. ansatte (lærer og medarbejdere) og elever.

Tidligere analyser (Teknologiafdækningen gennemført i regi af Initiativ 7.5) har vist, at omkring 70% af kommunerne benytter AD-teknologi som brugerkatalog for elever og pædagogisk personale.

Baseret på dataindsamlingen falder løsningsscenarier, som kommunerne kan vælge imellem for imødegå dette behov, i tre overordnede kategorier:

Anbefalinger fra analysen

Det anbefales at kommunerne etablerer en oversigt over, hvordan autentifikation og autorisation håndteres i de tjenester som skoleområdet stiller til rådighed i dag.

  • Oversigten kan benyttes til at vurdere konsekvenser og muligheder og kan derved anvendes som input til at definere en klar strategi for autentifikation og autorisation af brugere.
  • Oversigten kan benyttes i dialogen med relevante leverandører i forbindelse med valg af løsning.


Det anbefales at kommunerne etablerer en klar strategi

  • Overordnet set anbefales det, at kommunerne etablerer en klar strategi for, hvordan brugere i skoledomænet autentificeres. Dataindsamlingen viser, at to hovedscenarier gør sig gældende – enten at brugere autentificeres via AD-teknologi (Microsoft) eller via Chromebook (Google) med føderet Unilogin. 
  • Da de to hovedscenarier er væsentligt forskellige i opbygning og underliggende teknologi, anbefales det, at man vælger et af scenarierne, for undgå øget It-kompleksitet og deraf følgende større vedligehold.
  • For alle tre løsningsscenarier anbefales det at etablere print som skytjeneste og andre lokale ressourcer såsom fildeling udfases.


Håndtering af passwords
–I løsningsscenarierne "Lokalt AD + Unilogin" og "Kommunal IdP" anbefales det, at der etableres en passwordnulstillingsfunktion, hvor læreren nemt kan assistere elever med at få adgang. Derudover er der følgende anbefalinger til de to løsningsscenarier:

  • Det anbefales, at der afsættes fornødne ressourcer til implementering, test og udrulning af processer og funktionalitet til udstedelse og nulstilling af passwords.
  • Det anbefales, at der køres et pilotforløb, hvor funktionaliteten af passwordnulstilling afprøves på udvalgte brugere, både lærere og elever

  • Hvis muligt bør udrulningsforløbet planlægges således, at der startes med udskolingseleverne, hvorved erfaringer kan høstes og benyttes i senere udrulninger

  • Da tendensen er, at tjenester flytter til skyen, anbefales det, at nulstillingsfunktionalitet etableres som en tjeneste i skyen.

Opsummeret

Analysen omfatter følgende:

  • Tre centrale overordnede strategiske løsningsscenarier, som skolerne skal forholde sig til, givet deres nuværende tekniske arkitektur.
  • Anbefalinger til strategi i kommunerne
  • Bilag med detaljerede workflows.

Du finder den samlede analyse her: