Du kan på Datastrukturoverblikket se hvilke oplysninger om dagtilbud, der findes for din kommune. Alle dagtilbud fremgår i den datastruktur, som Dagtilbudsregisteret understøtter.

Du kan kontrollere registreringen af dine institutioner i det system som du anvender til administration af disse. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem de data som Dagtilbudsregisteret indeholder, og dit kommunale system, vil det være muligt at ændre i de autoritative data i Dagtilbudsregisteret efter 30. aug. 2019. Ændringer i Dagtilbudsregisteret skal ske via de services (system til system), som STIL har udviklet. Det vil være jeres leverandør, som skal tilslutte jeres system til Dagtilbudsregisteret.

Din lokale registrering og registreringen i Dagtilbudsregisteret bør stemme over ens.

Hvis du er usikker på om registreringen i Dagtilbudsregisteret er opdateret eller er dit administrative system endnu ikke tilsluttet Dagtilbudsregisteret, stiller STIL et site til rådighed, hvor du kan se de aktuelle registreringer i Dagtilbudsregisteret.