Hvis du har søgt en videregående uddannelse, inden du har afsluttet et suppleringsfag (GSK) eller hf-enkeltfag, skal du sikre dig, at uddannelsesstederne får dit eksamensbevis senest den 5. juli inden kl. 12.

Når du har fået dit eksamensbevis skal du logge på din ansøgning igen. 

Eksamensbeviset er automatisk tilføjet alle dine ansøgninger på prioriteringslisten. 
Uddannelsesstederne får nu besked om, at de kan hente dit bevis. Du skal ikke gøre mere. 

Er du ikke logget på med NemID? Eller er dit bevis ikke i Eksamensdatabasen?

Afslutter du suppleringsfag (GSK) efter den 5. juli, skal du sende dit bevis direkte til uddannelsesstedet på mail eller via deres egen optagelsesportal. Tjek med uddannelsesstedet hvordan.