I din ansøgning skal du angive, om du vil søge en standby-plads. Inden du tager stilling til, om du skal søge en standby-plads, er det en god idé, at du sætter dig godt ind i reglerne for og konsekvenserne af standby.

Det er ikke alle uddannelser, som du kan søge en standby-plads til, selvom det fremgår af ansøgningsskemaet på Optagelse.dk. Det er derfor en god idé, at du undersøger det på uddannelsesstedets hjemmeside, inden du søger. 

Læs mere om standby ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i feltet 'Valgmuligheder', når du udfylder din ansøgning til den enkelte uddannelse.

Du kan også læse mere om standby og se en kort video om emnet på ug.dk ved at følge dette link.


Hvis du vil ændre dit ønske om standby, kan du uploade et bilag med beskrivelse af dine ændringsønsker eller kontakte uddannelsesstedet direkte.


Vær opmærksom på, at hvis du har en kandidatuddannelse og dermed er berørt af Kandidatreglen, kan du ikke søge en standby-plads.