Har jeres skole ikke et elevplansystem, der sender de personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger, skal du indtaste vurderingen direkte i Optagelse.dk.

Hvis jeres skole har et elevplansystem, er det vigtigt, at du foretager overførslen af de personlige og sociale forudsætninger herfra.

Kontakt jeres systemleverandør, hvis du har spørgsmål til hvordan oplysningerne overføres fra jeres system.

Fremgangsmåde - sådan sætter du personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger direkte i Optagelse.dk

  1. Log ind på Optagelse.dk
  2. I topmenuen 'Institution' skal du vælge 'Elevoversigt'
  3. Vælg den klasse, hvor der skal laves parathedsvurdering
  4. Vælg den elev i klassen, der skal parathedsvurderes og gå til fanen 'Parathedsvurdering'
  5. Angiv i parathedsvurderingen for samtlige uddannelsestyper, om eleven lever op til kravene for praksisfaglige, personlige og sociale forudsætninger

    1. Hvis du har markeret, at eleven ikke skal have karakterer, skal de faglige forudsætninger også udfyldes. Faglige forudsætninger sættes automatisk, hvis der er overført standpunktskarakterer.
      Billedet viser et eksempel på parathedsvurdering på en elev i Optagelse.dk.

      Fritaget for uddannelsesparathedsvurdering benyttes kun for elever, der i helt særlige tilfælde og efter en konkret faglig vurdering, fritages kravet om uddannelsesparathedsvurdering, når særlige grunde taler herfor - herunder elever, som forventes at få tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det kan være elever, der med sikkerhed skal på en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter endt grundskole.

      En fritagelse for UPV betragtes som værende gældende ”for altid”, og forventes derfor ikke at ændre sig fra gang til gang. Derfor skal fritaget for uddannelsesparathedsvurdering ikke benyttes, hvis en elev for eksempel skal i 10. klasse eller et år på high school i udlandet osv.

      Jf. Procedurebekendtgørelsen §6, stk. 2:

      • En elev, der fritages for uddannelsesparathedsvurdering, bliver ikke vurderet til de 3-årige gymnasiale uddannelser, hf samt erhvervsuddannelser, og vil derfor ikke have mulighed for at kunne søge disse fra Optagelse.dk. Fritagede elever kan kun søge 10. klasse og 'Andre aktiviteter'.
      • Fritagelse for uddannelsesparathedsvurdering bør kun ske i tæt samarbejde med elevens vejleder/den kommunale ungeindsats.
      • Der er ikke krav om karakterer på elever, der er fritaget for uddannelsesparathedsvurdering.

      Billedet viser feltet Fritaget for uddannelsesparathedsvurdering på Optagelse.dk, herunder muligheden for at markere boksen med et flueben, så eleven fritages.

  6. Klik på 'Gem'. Gentag for hver elev i klassen.


Ved at benytte klassefilteret fra den enkelte elev, kan du nemt skifte mellem eleverne uden at skulle tilbage til elevoversigten først:

Billedet viser placeringen af knappen Vis klassefilter, der bruges til hurtigt skift mellem elever.