De administrative opgaver, der udføres i Lærepladsen.dk i henhold til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser såsom registrering og målrettet formidling af praktikpladser til elever, udføres af medarbejdere på den enkelte uddannelsesinstitution. Den uddannelsesinstitution, der indlæser en personoplysning i det digitale administrationssystem, er derfor dataansvarlig for denne personoplysning.

Skoler og faglige udvalg er dataansvarlige for behandling af personoplysninger på Lærepladsen.dk. Se nærmere herom i Cirkulæreskrivelse om Styrelsen for It og Lærings opgaver som databehandler i visse administrative systemer på børne- og undervisningsområdet. For yderligere oplysninger henvises du til din lokale databeskyttelsesrådgiver (DPO).