Sprogvurdering webinar

Mandag den 23. august kl. 14.30-16.00 afholder ministeriet et intro-webinar om Sprogvurdering.dk. Du kan deltage i mødet fra kl. 14.15 via linket herunder:

Om Sprogvurdering.dk

Torsdag den 26. august lancerer Børne- og Undervisningsministeriet Sprogvurdering.dk, som er en ny it-løsning til ministeriets sprogvurderingsværktøjer til dagtilbudsområdet og børnehaveklasseområdet – ’Sprogvurdering 2 år’ og ’Sprogvurdering 3-6’.

Sprogvurdering 2 år og Sprogvurdering 3-6 er to forskningsbaserede sprogvurderingsredskaber, som TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet har udviklet på vegne af ministeriet.

Sprogvurdering.dk afløser ministeriets tidligere it-understøttelse, FKO Sprogvurdering, som blev lukket i slutningen af 2019.

Kommuner, dagtilbud og skoler kan – som med FKO Sprogvurdering – anvende Sprogvurdering.dk gratis. It-løsningen tilgås gennem Unilogin.