Hvordan du finder din Unilogin brugeradministrator, er afhængig af, hvad din rolle er:


Forælder eller kontaktperson til elev

Hvis du er forælder eller kontaktperson til en elev, og har brug for hjælp til dit Unilogin, skal du rette henvendelse til kontoret/administrationen på skolen, eller til en af de tilknyttede lærere.


Lærer/underviser

Som lærer/underviser kan du rette henvendelse til skolens kontor/administration. Det er ofte samme person eller gruppe af personer, der varetager administration af Unilogin og skolens elevadministrationssystem.


Elev/studerende

Er du studerende og har brug for hjælp til dit Unilogin, skal du spørge din underviser, som kan hjælpe dig videre.