Lige som man kan oprette aktiviteter på et lærested, kan man oprette en aktivitet på en hel gruppe af læresteder på samme tid – en såkaldt masseaktivitet.

Hvis man ønsker at knytte en aktivitet til alle lærestederne i en bestemt søgeliste, forudsætter det, at man har gemt søgelisten under et navn.

Aktiviteten kunne fx. handle om, at man ønskede at udsende noget fælles informationsmateriale til disse læresteder.

Masseaktiviteter oprettes fra ”Mine aktiviteter”, hvor man klikker på ”Ny aktivitet”.

Billedet, der åbnes, er stort set er identisk med det tilsvarende billede, der lukkes op på det enkelte lærested.

Der kan ikke knyttes kontaktperson til aktiviteten, da den jo gælder flere læresteder.

Til gengæld kan man knytte en konkret søgeliste til aktiviteten.

Hvis der er tale om en praktikpladskampagne, hvor der udsendes skriftligt materiale til en række læresteder, kan det være en god idé at vedhæfte materialet som fil. Se i øvrigt afsnit 13 om brevfletning.

Når aktiviteten er gemt, vil den optræde på samme måde på alle lærestederne i søgelisten.

Af ”Mine aktiviteter” vil det fremgå, at der er tale om en masseaktivitet, da det er navnet på søgelisten og ikke på de enkelte læresteder, der er angivet i kolonnen ”Lærested/søgeliste”:

Man kan også se, at en søgeliste har en lup som ikon, hvor et lærested har et ikon, der ligner en fabriksbygning.

Hvis du klikker på luppen ud for aktiviteten i ”Mine aktiviteter” (A01), kommer du tilbage til den pågældende søgeliste. Under hver enkelt lærested på søgelisten kan du se den pågældende aktivitet.