I datofeltet Indgåelsesdato (underskriftdato) angiver du datoen for praktikaftalens indgåelse.

Indgåelsesdatoen er den seneste dato, hvor en af parterne (virksomhed, elev eller værge) har underskrevet praktikaftaleformularen i formularens afsnit 8.

 

Hvis eleven møder op på startdatoen for praktikaftalen, uden at praktikaftalen er formaliseret og underskrevet af alle parter, vil startdatoen blive betragtet som indgåelsesdatoen i AUBs vurdering af, om virksomheden er berettiget til bonus. Forklaringen er, at det betragtes som en mundtligt indgået aftale når eleven er startet, selvom praktikaftalen ikke formelt er underskrevet endnu.

 

Indgåelsesdatoen for hver praktikaftale skal ligge indenfor perioden 01.07.2016 – 30.06.2019. Hvis indgåelsesdatoen ligger uden for denne periode, er den pågældende praktikaftale ikke omfattet af egu-bonusordningen.


Hver praktikaftale får sin egen indgåelsesdato (= underskriftsdato) og praktikaftalens startdato må ikke ligge senere end 3 måneder fra indgåelsesdatoen (underskriftsdatoen). Ellers mister virksomheden retten til egu-bonus for den pågældende praktikaftale.


Hvis der i perioden 01.07.2016 – 30.06.2019 indgås en ny praktikaftale efter en orlovsperiode, vil denne praktikaftale også være omfattet af egu-bonusordningen.