Den 01.07.2016 trådte egu-bonusordningen i kraft. Bonusordningen medfører udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse, når visse betingelser er opfyldt. Disse betingelser fremgår af Bekendtgørelse om udbetaling af bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i erhvervsgrunduddannelse (egu-bonusordningen).

Bonusordningen løber fra 01.07.2016 – 30.06.2019. Udbetaling af bonus administreres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og sker automatisk.

Første udbetaling vil finde sted i foråret 2017 for de praktikaftaler, der er indgået fra 01.07.2016 og frem. Herefter vil udbetaling ske automatisk, når en elev afslutter en aftalt praktikperiode.

Virksomheden får besked om udbetaling i virksomhedens e-Boks.

 

Se vejledningen her http://admsys.stil.dk/-/media/ADMSYS/Egu/Dokumenter/Vejledninger/BEK_nr_1185_af_29_09_2016_om_egu_bonus.ashx