Alle registrerede virksomheder har et CVR-nummer, samt mindst et P-nummer. Dertil har nogle virksomheder mindst ét SE-nummer. Et SE-nummer er at betragte som et undernummer til et CVR-nummer til udbetaling af bonus og refusion. Et SE-nummer kaldes også et lønnummer.

I elementet ’Praktik i virksomhed’ indlæses virksomhedens CVR-nr. og eventuelle SE-nummer (lønnummer) sammen med virksomhedens navn og adresse i feltet ’Virksomhed’.

I feltet Alternativt SE-nr. kan du angive det 8-cifrede SE-nummer (lønnummer), som virksomheden selv oplyser, at den ønsker at benytte til udbetaling af egu-bonus fra AUB.

Hvis feltet er tomt, udbetaler AUB til det SE-nr., der eventuelt fremgår oppe i feltet ’Virksomhed’. Hvis dette også er tomt, benytter AUB virksomhedens CVR-nr. til udbetaling af egu-bonus til virksomheden.

Hvis ikke du kender til et SE-nummer for virksomheden, skal du blot efterlade feltet tomt.

Input i feltet Alternativt SE-nr. indlæses automatisk i udskriften ’Ophævelse af praktikaftale’.