Vi får en del henvendelser fra kursister og virksomheder, der undrer sig over, at spørgsmålet 'Overnatter du?/Overnatter kursisten?' pludselig er skiftet fra 'Nej' til 'Ja'.

Det skyldes formentlig, at tilmeldingen er blevet opdateret i skolens administrative system, og at der i den forbindelse er svaret på et eller flere spørgsmål, som kun stilles i Voksenuddannelse.dk, hvis man har svaret 'Ja' til, at kursisten overnatter.

Når I kigger på tilmeldingen efter at studieadministrationen har sendt tilmeldingen tilbage til Voksenuddannelse.dk, vil I opleve, at der står 'Ja' til overnatning, selvom I oprindeligt valgte 'Nej'.

I kan ignorere, at der står 'Ja' til 'Overnatter du/kursisten?'. Spørgsmålet stilles udelukkende for at styre, om der skal svares på spørgsmål om kilometer-afstand eller ej, og I vil godt kunne søge om befordringstilskud til daglig transport, når I udfylder ansøgning om VEU-godtgørelse og befordringstilskud.