Hvilken rettighed skal du bruge?

Der findes to forskellige rettigheder til karakterdatabasen.dk, afhængig af hvilke funktioner du skal bruge:

Rettighedens navnFunktioner den giver adgang tilDu skal bruge den hvis
'Karakterdatabasen for grundskoler: Give rettigheder til at se data'
  • Opslag i egne data og indberetninger
  • Elevoverblik på egne elever
  • Personligt opslag på egne elever (inklusiv data indberettet af andre institutioner)

Du indberetter via et eksternt studieadministrativt system.

'Karakterdatabasen for grundskoler: Give rettigheder til at se og indberette data'
  • Opslag i egne data egne indberetninger
  • Elevoverblik på egne elever
  • Personligt opslag på egne elever (inklusiv data indberettet af andre institutioner)
  • Indberetning af karakterer og beviser via. karakterdatabasens manuelle indberetningsmodul

Du ikke har et studieadministrativt system, og indberetter manuelt via modulet på karakterdatabasen.dk

(advarsel) Bemærk, at dette kræver en databehandleaftale med Styrelsen for IT og Læring. 

→ Anmodning om manuel indberetning til Karakterdatabasen.

  • Det er kun medarbejdere på en uddannelsesinstitution der indberetter til karakterdatabasen, der kan få adgang.
  • Det kræver ingen rettigheder for at kunne indberette med et studieadministrativt system – dette forudsætter en databehandleraftale med jeres systemleverandør på tilslutning.stil.dk 
  • Opsætning af medarbejdercertifikater og rettigheder foretages af jeres egen brugeradministrator, og yderligere hjælp skal finde hos MitID Erhverv Support.
  • Hvis du har problemer med at logge på, eller er i tvivl om din opsætning er korrekt, skal du derfor kontakte din brugeradministrator.

Krav til opsætning

Du skal have en gyldig erhvervsidentitet fra den organisation du arbejder for. Det kan være NemID medarbejdersignatur eller MitID Erhverv.

Bemærk, at NemID medarbejdersignatur afvikles gradvist efter den 30. juni 2023. Læse mere her: https://www.mitid-erhverv.dk/support/

Rettigheden (uanset hvilken) skal begrænses til det p-nummer, du skal have adgang til. 

Hvis du skal bruge adgang til flere institutioner, skal du have rettigheden begrænset til alle de relevante p-numre.

Kontakt din brugeradministrator, hvis du mangler adgang til et eller flere institutioner 

Tjek at både CVR og P-nummer står korrekt i institutionsregistret. Vi validerer jeres erhvervsidentitet op imod institutionsregistret, og hvis de data som står her ikke er korrekt, kan det giver problemer med at logge på.