Tilmelding af elever

Hvordan tilmelder jeg elever, der ikke længere går på skolen?

Hvis der skal tilmeldes elever, som ikke længere går på institutionen, er det nødvendigt igen at registrere dem i skolens studieadministrative system for at tilmelde dem til prøver. 

Hvordan tilmelder jeg elever med særlige vilkår? 

I Topas skal der ikke angives om elever skal op til prøve på særlige vilkår.

Prøveafholdende skoler modtager et link til tilgængeliggjort materiale inden prøvedagen.  

Kontakt STUK for bestilling af forstørrede prøvesæt og materiale til hørehæmmende. 

Hvordan tilmelder jeg privatister og hjemmeunderviste elever?

Privatister og hjemmeunderviste elever skal registreres i skolens studieadministrative system. 

Hvordan tilmelder jeg 10. klasses elever til 9. klasses prøver?

Hvis du har elever på 10. klassetrin, som skal tage en 9. klasses prøve, skal du benytte knappen "Tilmeld elever til alternativt niveau". 

Hvornår foregår til- og frameldingerne i Topas? 

Til- og frameldinger i Topas følger årsplanen på UVM.dk.

Kan jeg tilmelde elever i 8. klasse til prøver?

Ja. Der skal også tilmeldes elever til 8. klasses prøverne. 

Skal jeg både tilmelde elever i topas og booke i testogprøver.dk?

Ja, på de skriftlige prøver. For skoleåret 2024/2025 er det nødvendigt at tilmelde elever i både Topas og på testogprøver.dk.

Hvordan tilmelder man til sygeprøve i udtræksfag, når der ikke er udtræksfag i vintertermin?

Udtræksprøverne vises under 'Bundne prøver' til denne vintertermin. 

Adgang til prøvefagsudtræk

Er der mulighed for at andre end skolelederen har adgang til prøvefagsudtræk?

Skoleder og prøveansvarlige får adgang til sommerens prøvefagsudtræk. 

Institutionens prøveansvarlig får adgang med MitId-privilegiet "Prøveansvarlig". 

Login og roller

Hvordan får jeg adgang til at tilmelde elever, hvis jeg ikke er en del af ledelsen?

Det er kun muligt for personer med rollerne Leder og Ledelse at til- og framelde elever på din institution.

Det vil typisk være en administrator for institutionens studieadministrative system, der kan give dig den rette rolle. 

Er det muligt at skifte skoletilknytning efter jeg er logget ind?
Lige pt. er det kun muligt at skifte skoletilknytning ved at logge ud og derefter logge ind igen og vælge en ny tilknytning.
Kan vi selv give “roller” til de forskellige nøglepersoner på skolen?

Kontakt din skoles administrator for det studieadministrative system. 

Andet

Er det muligt at sætte censor til tre dage? 

Det er kun muligt at angive om holdet har behov for en centralt beskikket censor i 1 eller 2 dage. Ved større hold, der strækker sig over mere end 2 dage, skal skolen finde en lokal censor til de resterende dage. 

Hvordan sikrer jeg, at min skole modtager digital post?

Topas sender digital post til institutionens cvr-nummer. Hvis din institution oplever ikke at modtage beskederne fra Topas, skal du kontakte din institutions digital post-administrator.