Når tilmelding til nye prøvefag åbner, vil der blive sendt besked fra STUK til skolen i form af sikker digital post.
- Log ind som institution
- Tryk på Elevtilmelding
- Vælg en termin
- Åbn terminen
- Udvid den prøve, du vil godkende eller tilrette
- Vælg klasse under prøven
- Gennemgå listen for at sikre, at alle elever er tilmeldt og fritaget korrekt
Alle elever er på forhånd sat som enten tilmeldt eller fritaget.
- Vintertermin: elever er på forhånd sat som fritaget
- Sommertermin: elever er på forhånd sat som tilmeldt
Hvert prøvehold skal stadig godkendes.
- Tryk Godkend i bunden af siden
- Tryk på Rediger tilmeldinger
- Sæt elever som tilmeldt eller fritaget (benyt evt. søgefeltet til at finde elever)
- Tryk på Gem i bunden af siden
Husk: Efter at have gemt ændringerne, skal du stadig godkende prøveholdet.
En prøve vises som godkendt, når alle de underliggende klassers tilmelding er godkendt.
Når alle prøver er godkendt, kan du indsende hele tilmeldingen til BUVM ved at trykke på knappen "Indsend fritagelser"
Elevoversigterne i TOPAS synkroniseres dagligt med Skolegrunddata. Når en elev tilføjes eller fjernes i skolens studieadministrative system, bliver ændringen synlig i TOPAS indenfor to døgn.
Når en elev flytter skole, skal den nye skole opdatere tilmeldingen i TOPAS.
Det er muligt at tilmelde en elev til prøve på et andet niveau end deres nuværende. F.eks. hvis en 10, klasses elev skal til prøve på 9. klasses nuveau.
- Gå til tilmeldingssiden for den pågældende termin
- Tryk på "Tilmeld elever på alternativt niveau"
- I dialogboksen skal du først vælge, hvilken prøve, du vil tilmelde eleverne til
- Efter at have valgt prøve, skal du angive, hvilken klasse eleverne, du vil tilmelde, går i. Vælg først trin og dernæst klasse.
- Nu vises en liste over eleverne i den pågældende klasse. Sæt flueben ud for de elever, der skal til den valgte prøve
- Tryk herefter på "Tilmeld"
- Når du folder prøven ud i oversigten, er den pågældende klasse blevet tilføjet til oversigten
- Husk at godkende tilmeldingen