Det er forskelligt, afhængigt af hvem du er, hvor og hvordan du finder din Unilogin brugeradministrator:
Forælder eller kontaktperson til elev
Hvis du er forælder eller kontaktperson til en elev, og har brug for hjælp til dit Unilogin, skal du rette henvendelse til kontoret/administrationen på skolen, eller til en af de tilknyttede lærere.
Lærer/underviser
Som lærer/underviser kan du rette henvendelse til skolens kontor/administration. Det er ofte samme person eller gruppe af personer, der varetager administration af Unilogin og skolens elevadministrationssystem.
Elev/studerende
Er du studerende, og har brug for hjælp til dit Unilogin, skal du spørge din underviser, som kan hjælpe dig videre.