Problem

En bruger, som ikke længere er tilknyttet institutionen, fremtræder fortsat i Unilogin brugeradministration.

Løsning

Hvis brugeren er importeret fra jeres administrationssystem (se om personen findes i en importfil under Import → Vis importerede → Hvis der er flere forskellige importer, så tjek dem alle) skal brugeren slettes fra det administrative system han/hun kommer fra, eller, hvis brugeren findes i en gammel import, skal denne import nedlægges hvorved brugerne der i mister tilknytningen til jeres institution.

Sådan fjerner du en forældet import

Bemærk: Kun hvis brugeren findes i en forældet import i brugeradministrationen, skal du følge vejledningen herunder, for at fjerne brugeren fra jeres institution

  1. Tilgå brugeradministrationen på ba.emu.dk
  2. Gå til Import i menuen i venstre side
  3. Klik på Indlæs/nedlæg import i undermenuen
  4. Tryk på linket Ret/nedlæg ud for den/de import(er) du ønsker at nedlægge
  5. Tryk på knappen 'Nedlæg import'
Manuel sletning i Unilogin brugeradministration

Bemærk: Kun hvis brugeren er oprettet manuelt via brugeradministrationen, kan/skal du følge vejledningen herunder, for at fjerne brugeren fra jeres institution

  1. Tilgå brugeradministrationen på ba.emu.dk
  2. Gå til Manuel administration
  3. Klik på Slet fra instititution
  4. Fremsøg brugeren du ønsker at slette
  5. Sæt flueben til høre og tryk på knappen 'Slet fra institution' i toppen