Sidehistorik

Når du skal skrive en alt-tekst er følgende overordnede principper vigtige at huske:

1. Beskriv formålet med billedet – ikke hvad billedet forestiller
2. Indled aldrig med ”billede af…” eller ”foto af…”, da den information fremgår af koden.automatisk læses op. 
3. Fat dig i korthed. En god alt-tekst bør ikke overstige 255 anslag (inkl. mellemrum).
4. Undgå som hovedregel brug af tegn (komma og punktum er dog ok).
5. Lav en vurdering af dit billede. Er det dekorativt, informativt, funktionelt eller komplekst? Udform din alt-tekst ud fra denne vurdering.

Informative billeder:

Er billeder, hvor eleven ville mangle noget information, hvis billedet ikke var der. Det er formålet med billedet, som afgør, hvordan alt-teksten beskrives. De fleste billeder, som der anvendes i færdighedstestene, bør være informative billeder.

Funktionelle billeder: 

Er billeder, der f.eks. også agerer som knap eller link. I den nye Opgavebygger vil det ofte være, når man vælger, at billeder skal være selve svaret. 

Dekorative billeder:

Er billeder, som kun giver et bedre æstetisk udtryk,  men som eleven ikke mister noget information ved, hvis billedet ikke var der. Disse billeder kan forvirre/forstyrre eleven unødigt og hvis du anvender disse billeder, skal du skrive to citationstegn i feltet ”Alternativ beskrivelse” under ”Rediger billede”.

Image RemovedImage Added

Komplekse billeder:

Er billeder, som opsummerer en stor mængde information visuelt. Komplekse billeder består ofte af en kombination af farver, former og tal og eksempler på dette kan derfor være grafer, diagrammer og infografikker. Denne type billeder er svære at skrive en god og præcis alt-tekst til, da billedet netop har til formål at opsummere eller kondensere en større mængde information. Denne type billeder skal man derfor være særlig opmærksom på, når man anvender dem. Det skyldes, at en sådan alt-tekst vil blive alt for lang – eller ikke kunne rumme nok oplysninger til at ligestille de elever, som anvender hjælpeprogrammer til oplæsning af billeder.

Læs mere om de forskellige typer af billeder her: https://digst.dk/digital-inklusion/webtilgaengelighed/vejledning/tilgaengelige-billeder-paa-nettet/  

Billeder med tekst

Billeder, som indgår i færdighedstestene, må som udgangspunkt ikke indeholde tekst. Det skyldes, at det ikke er muligt for brugere af oplæsningsværktøjer at markere teksten og få den læst højt. Disse elever kan nemlig kun få læst en samlet alt-tekst til billedet højt og må derfor selv forstå, hvilke dele af billedet, som teksten relaterer sig til. Det vil sige, at man som udgangspunkt skal undgå billeder, som ligner nedenstående eksempel.

EKSEMPEL KOMMER

Mindre gode alt-tekster

Der er testopgaver, hvor det ikke giver mening at skrive en normal alt-tekst, fordi elever, der benytter hjælpeprogrammer i så fald vil få oplyst svaret. Disse opgavetyper giver som regel ikke faglig informationsværdi for den pågældende elevgruppe. Derfor opfordrer vi til, at man ikke laver opgaver, hvor elever med oplæsningsprogram får givet svaret ved en alt-tekst. Herunder er der givet et eksempel på en opgave, hvor eleven vil få svaret givet via alt-tekst.

Eksempel 1: Hvis alt-teksten giver svaret på opgaven

Hvis en test i engelsk 4. klasse går ud på at vælge billedet ”Apple” og der er fire billeder:

1. a banana
2. an orange
3. a pear
4. an apple

Hvis eleven har oplæsningsprogram og du indsætter en alt-tekst på billederne, vil eleven få svaret ”an apple” givet. Du kan desværre ikke indsætte ordene på dansk i stedet, f.eks. en banan, en appelsin etc., da elevernes hjælpeprogrammer fortsat vil tro, at det anvendte sprog er engelsk, og derfor ikke vil læse de danske ord korrekt op.

Hvis du dog laver en opgave, hvor alt-teksten er svaret vil vi gerne have, at du skriver følgende:

Ved opgaver, hvor billedet er selve svaret – skriv følgende i feltet til alt-tekster:

”Billedet oplæses ikke, da billedet er selve svaret.”

Eksempel 2: Hvis alt-teksten ikke giver tilstrækkelig information til at kunne løse opgaven

Et andet eksempel på en mindre god alt-tekst er, hvis alt-teksten ikke giver eleven tilstrækkelig information til at kunne afgive et svar på opgaven. Det vil netop betyde, at elever med skærmoplæsning ikke er ligestillet de øvrige elever i opgavebesvarelsen. Herunder er der givet et eksempel på en opgave, hvor eleven ikke får tilstrækkelig information til at kunne løse opgaven.

EKSEMPEL KOMMER

Gode alt-tekster

Gode alt-tekster giver eleven præcis og god information til at kunne afgive et svar på opgaven, men uden, at eleven får givet svaret af alt-teksten. En god alt-tekst ligestiller dermed elever, som har svært ved er begrænset i at se eller aflæse et billede. Herunder er der givet et eksempel på en god alt-tekst.

Eksempel 3: Når alt-teksten giver præcis information

EKSEMPEL KOMMER

1.Anvend både dikotome og polytome opgaver

 Det anbefales, at opgavesæt til Folkeskolens Nationale Færdighedstest designes, så de så vidt muligt både indeholder opgavetyper, der er dikotome og polytome.

• En dikotom opgave er en opgave, hvor det afgivne svar er enten rigtigt (1 point) eller forkert (0 point).
• En polytom opgave er en opgave, hvor eleven kan tildeles flere end ét point. Flere end 0 point og færre end højst mulige antal point tildeles for grader af delvist rigtige svar.
• For opgaver, der består af flere spørgsmål, vil der tildeles point fra 0 (ingen rigtige) til antallet af spørgsmål knyttet til opgaven (alle rigtige).
• Eksempler på polytome opgaver omfatter:
  • Multiple choice i skemaform
  • Clozetest

Fordele ved polytome opgaver:

• Polytome opgaver, hvor grader af rigtige svar honoreres (fx 0, 1, 2 eller 3 rigtige), giver mere information, end bare rigtig/forkert (1/0).
• Polytome opgaver har ofte en højere statistisk informationsværdi, end dikotome opgaver.
• Polytome opgaver er effektive, da tiden anvendt til besvarelse af polytome opgaver ofte er mindre, end tiden anvendt til tilsvarende antal dikotome opgaver. Der indsamles derved mere information om elevers dygtighed inden for den samme tidsramme.

Ulemper ved polytome opgaver:

• Erfaringsmæssigt er der større risiko for, at polytome opgaver forkastes i den statistiske kvalitetssikring (opgaveafprøvningen), end det er tilfældet for dikotome opgaver.

 2. Producer opgaver til alle færdighedstrin (sværhedsgrad) – også inden for hvert vidensområde

•  Spredningen af opgavernes sværhedsgrad skal matche spredningen af elevernes dygtighed på det givne klassetrin, således at der både er lette, middelsvære og svære opgaver iht. klassetrinnet.
• For lette opgaver, som alle elever kan svare korrekt på, giver begrænset information.
• For svære opgaver, som ingen elever kan svare korrekt på, giver begrænset information.
• Efter opgaveafprøvning undersøges sammenhængen mellem opgavernes sværhedsgrad og elevernes dygtighed.

3. Producer gode distraktorer

• Anvendte distraktorer skal være troværdige og entydigt forkerte.
• Undgå distraktorer, som ingen elever vil vælge.
• Producer et overskueligt antal distraktorer per opgave.
• Opgaveafprøvning kan understøtte valg/justering af distraktorer.
  
  

 4. Anvend sprogbrug/opgavekontekst, der ikke favoriserer grupper af eleve

• Undgå sprogbrug/formuleringer, der favoriserer en bestemt elevgruppe, fx køn, geografi (land/by) m.m.
• Sandsynligheden for at svare korrekt må kun afhænge af opgavens sværhedsgrad og elevens dygtighed.
• Opgaveafprøvning kan undersøge, om opgaven lever op til kravet mht. udvalgte baggrundsfaktorer (køn m.m.).

 5. Anvend ikke opgaver, hvor korrekt svar på én opgave hjælper til at besvare en anden opgave

• Sandsynligheden for at svare korrekt på én opgave må ikke afhænge af, om eleven kan svare korrekt på en foregående opgave.
• Et korrekt svar på en tidligere opgave må derfor ikke indgå i opgaveløsningen for en senere opgave.