Versioner sammenlignet

Nøgle

  • Linjen blev tilføjet.
  • Denne linje blev fjernet.
  • Formatering blev ændret.

Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen er i gang med at udvikle et nyt og mere sikkert Unilogin målrettet børn. Udviklingen gennemføres på baggrund af Økonomiaftalen for 2019, hvor det fremgår, at det nye Unilogin skal være mere sikkert og brugervenligt, der skal udvikles en ny to-faktor step up løsning til børn samt en IdP fordeler, som gør det muligt for kommuner at tilslutte egne IdP’er.


Det nye Unilogin, to-faktor løsningen til børn samt IdP fordeler er teknisk klar fra august 2019. Udrulningen af det nye Unilogin sker først i slutningen af 2019, den præcise dato aftales med KL.


UNI-Sync er en ældre synkroniseringstjeneste, der bl.a. muliggør synkronisering af password mellem Unilogin og lokale loginløsninger, uden at den lokale loginløsning er koblet på Unilogin. Passwordsynkroniseringen indebærer sikkerhedsudfordringer, der ikke er kompatible med ønsket om et mere sikkert Unilogin. Undervisningsministeriet har derfor besluttet at udfase UNI-sync senest ved implementeringen af det nye Unilogin. UNI-sync anvendes bredt af kommunerne, så brugerne lokalt kun skal anvende ét brugernavn og password i deres dagligdag. Udfasningen af UNI-sync vil medføre, at løsninger, der ikke er koblet på Unilogin, men alene fremstår som om det anvender Unilogin via passwordsynkroniseringen, ikke længere vil være synkroniseret med de nye password, der vil blive indført med det nye Unilogin. Loginløsningerne vil fortsat fungere, men brugerne skal holde styr på to password, hvis kommunerne ikke gør noget. KL og Undervisningsministeriet er i gang med at kortlægge mulige løsningsscenarier. Resultatet heraf vil blive offentliggjort her på viden.stil.dk.