Information fra Styrelsen for It og Læring.


Til [[navn]] - ([[instnr]]),

Invitation til Optagelse.dk spørgerunde med supporten

Ansøgningsprocessen til næste skoleår er allerede i fuld gang, og vi vil derfor gerne invitere alle vejledere og medarbejdere, der arbejder med de unges ansøgninger, til et supportmøde om Optagelse.dk. Mødet vil have fokus på, hvordan I bedst muligt kan støtte jeres elever med deres ansøgninger frem mod fristen den 1. marts.

Tirsdag den 20. februar

Tirsdag den 20. februar kl. 13:00-14:30 afholder vi mødet, hvor vi starter med en kort gennemgang af:

  • Elevoverblikket i Optagelse.dk
  • De vigtige datoer i foråret
  • Et kig på forskellige ansøgningsforløb
  • Hvordan support i samarbejde med de kommunale ungeindsatser kan hjælpe unge, hvis forældre ikke har MitID.
Det primære fokus for oplægget er de spørgsmål I stiller os. Ud over Optagelse.dk support vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også deltage. I kan tilmelde jer mødet på denne side.


Fristen den 1. marts for ansøgere til gymnasiale uddannelser

Ansøgere, der søger en gymnasial uddannelse som 1. prioritet, skal have underskrevet deres ansøgning af en forældremyndighedsindehaver inden fristens udløb den 1. marts, hvis ansøgeren vil indgå i den centrale elevfordeling.

Underskrives ansøgningen af forældremyndighedsindehaver efter den 1. marts, vil ansøgeren blive betragtet som eftertilmelder og først blive fordelt til en plads, efter den centrale elevfordeling har fundet sted.

Dette vil vi forklare nærmere på mødet.

Underskriv på vegne af forældremyndighedsindehaver

Der er ansøgere, hvis forældremyndighedsindehaver ikke har mulighed for at underskrive deres barns ansøgning. Læs mere om, hvad KUI kan gøre her.
Det er vigtigt, at KUI opretter en sag for de ansøgere, hvis forældremyndigheds-indehaver ikke selv kan underskrive, senest tre arbejdsdage inden fristen.

Efter mødet
Materialer fra mødet bliver efterfølgende sendt ud til de tilmeldte. Mødet bliver optaget, du kan finde optagelsen på viden.stil.dk efter, det er afholdt. Bliver mødeformen en succes, vil vi undersøge muligheden for flere af denne slags møder, hvor det primmære fokus er spørgsmål fra sektoren.


Har du brug for hjælp:
For spørgsmål vedrørende elevfordeling og regler, kontakt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på elevfordeling@stukuvm.dk.
For spørgsmål vedrørende NemLog-ins brugeradministration, kontakt Erhvervsstyrelsens kundecenter på dette link.
For andre henvendelser, kan I skrive til supporten. Det er også muligt at ringe til supporten på 7021 2151.

Med venlig hilsen
Optagelse.dk