I forbindelse med lanceringen af Aula har vi samlet denne liste med spørgsmål og svar, som kan være relevant for dig som bruger af systemet.

Hvor kan jeg ellers læse noget om Aula

Aula har deres egen informationsside - den kan man finde på Aulainfo.dk

  • Aulainfo.dk kan man læse om nogle af de samme emner som i de spørgsmål/svar I finder længere nede på siden
  • Aulainfo.dk indeholder også vejledninger til hvordan Aula anvendes

Forældre:

Hvordan logger jeg på Aula som forælder?

For at få adgang til Aula på din PC, skal du ved første login bruge dit NemID. Herefter kan du bruge Unilogin, men hvis du skal se dele af Aula, der indeholder personfølsomme oplysninger, vil Aula automatisk anmode dig om at logge på med NemID.

Du logger på Aula via www.aula.dk eller på din mobil eller tablet via en app, som du kan hente i App Store eller Google Play.

Vælg at du vil logge ind som Forældre.

Log ind på PC med UNI-login. Indtast brugernavn og din adgangskode/Log ind med NemID på mobil eller tablet.

Logger du på Aula via din mobil eller tablet, skal du altid logge på med NemID og herefter anvende en selvvalgt pinkode eller fingeraftryk, som du måske kender det fra e-boks eller MobilePay. Ved første login vil der være en række ting, du skal tage stilling til, så Aula opsættes efter dine behov eller ønsker.

Hvad hvis jeg gerne vil anvende Unilogin til at logge ind, men ikke har et Unilogin?

Hvis du ikke har et Unilogin skal du oprette et. Det gør du ved at trykke” Glemt brugernavn og adgangskode” i loginvinduet til Unilogin her. Login med dit NemID - så får du dit brugernavn og kan indtaste en adgangskode du selv vælger. Husk at bekræfte adgangskoden.

 Se mere udførlig vejledning

Gå til en side med UNI-Login - fx www.mitunilogin.dk

  1. I UNI•Logins loginbillede vælges ’Glemt brugernavn eller adgangskode’


  2. Vælg "Log på med NemID"


  3. Brug dit personlige NemID til at logge på
  4. Notér dit brugernavn og indtast en ny adgangskode


Dit UNI-Login og adgangen virker med det samme.


Hvilke fejl kan der opstå?


En af de kendte fejl som forælder er at indtaste et brugeID og adgangskode i det forkerte indtastningsfelt, som ikke er Unilogin.


Når man som forælder skal logge ind i eks. Forældreintra har de fleste forældre været vant til et indtastningsfelt som ser ud som nedenstående billede:


Når skolen/kommunen har valgt at der skal anvendes Unilogin til forældre er det nedenstående felt man skal anvende.

Nogle skoler er gået over til kun at anvende Unilogin og derfor vises kun indlogningsmetoden med 'Unilogin'

Selvbetjeningsmuligheden kræver, at dit cpr-nummer er tilføjet i UNI-Login. Du vil opleve fejlen "Ukendt NemID!" hvis dette ikke er sket.

Cpr-nummer på en forælder kan KUN tilføjes i skolens administrative system (og ikke direkte i UNI-Login Brugeradministration)

En af de kendte betjeningsfejl kan være når man vælger en ny adgangskode!


Hvis man glemmer eller tror at man har trykket et bestemt adgangskode ind, så vil nedenstående fejl dukke op!

Gentag her de fire trin til at vælge en ny adgangskode.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg ikke kan logge ind på Aula som forælder eller ikke kan se mine børns oplysninger?

Hvis du har problemer med at logge ind, eller hvis du ikke kan se dit barns oplysninger i Aula, skal du henvende dig til dit barns skole, ofte til skolens administration.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg har tekniske problemer i selve Aula?

Hvis du har tekniske problemer i Aula skal du henvende dig til dit barns skole, ofte til skolens administration.

Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg ikke ved, hvordan jeg skal bruge Aula?
Hvis du har brug for mere viden om, hvordan du bruger Aula kan du læse om det her. Hvis det er spørgsmål til den lokale brug af Aula, for eksempel visninger af ugeplanen fra læringsplatformen, skal du tage fat i dit barns skole.
Hvad hvis jeg ikke har et NemID?

Hvis du ikke har et NemID, skal du kontakte administrationen på dit barns skole, så vil de hjælpe dig videre

Hvad skal jeg gøre, når jeg skal se følsomme personoplysninger i Aula?
Personfølsomme oplysninger er i Aula beskyttet af et ”to-faktor-login”. Det betyder, at når du vil se følsomme persondata om dit barn, vil du blive bedt om at logge ind med dit NemID i Aula.

Se alle Aula trin-for-trin vejledninger til forældre


Medarbejdere - Lærere

Skal jeg logge ind i Aula med Unilogin, som medarbejder på en skole?
Kommunerne har forskellige politikker i forhold til login på Aula. På skolen kan de fortælle, hvilken loginform I bruger lokalt. 
Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg ikke kan logge ind på Aula som medarbejder?

Oplever du udfordringer med login som medarbejder, skal du henvende dig til din lokale Aula-superbruger på skolen. Hvis din kommune har valgt at bruge Unilogin til at logge ind i Aula, skal du kontakte den lokale brugeradministrator for Unilogin. Brugeradministratoren kan få hjælp af STIL’s support.

Hvordan får jeg adgang til personfølsomme oplysninger i Aula?
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilken to-faktor-løsning der bliver brugt til Aula. Hvis du vil vide nærmere, skal du kontakte skolens Aula-superbruger

Se alle Aula vejledninger til medarbejdere

Unilogin brugeradministratorer/Skolens lokale Aula support/Aula projektansvarlige/Skolens administration


Hvor kommer data i Aula fra?

Alle brugerdata i Aula bliver hentet fra Unilogin's database (Bemærk: Ikke Unilogin brugeradministration - ba.emu.dk). De brugerdata Aula henter fra Unilogin, bliver dannet af administrationen på den enkelte skole i deres administrative systemer og én gang i døgnet sendes brugerdata til Unilogin. For folkeskolerne er det enten KMD elev eller IST Tabulex TEA.

Kort om Unilogin brugeradministration - hvorfor viser ba.emu.dk ikke alle data?

Unilogin brugeradministration er den oprindelige brugergrænseflade til at oprette brugere med Unilogin. De data der udstilles viser IKKE alle data der bliver sendt fra de administrative systemer. Unilogin brugeradministrationen bliver ikke videreudviklet, men bliver slanket, og visse funktioner flyttes over i selvstændige systemer. F.eks. er dataaftaler og tilslutninger allerede flyttet til tilslutning.stil.dk



Hvad betyder personaleroller i forhold til Aula ?

Alle personaleroller dannes i skolens administrative system - IST tabulex eller KMD Educa - dagligt bliver data importeret til Unilogin - herfra kan bl.a. Aula hente oplysningerne igen, med tilføjelse af Unilogin.

Bemærk

Spørgsmål om 'rollekataloget' skal stilles til enten jeres leverandør, IST/KMD eller Aula

Hver kommune har en Aula projektansvarlig som skal hjælpe skolerne med at svare på spørgsmål om rollekataloget.

Hvordan kan skolen bekræfte data sendt fra IST/KMD til Unilogin og hentet igen fra Aula?

Alt persondata på medarbejdere, forældre og elever indtastes i de administrative systemer. Folkeskolerne anvender enten IST Tabulex TEA eller KMD Educa Elev. Alt data indtastet i de administrative systemer bliver sendt til Unilogin. Unilogin modtager data og opretter et Unilogin BrugerID til hver bruger. Alt brugerdata kan herefter hentes af Aula.

Hvis man er kommunal administrator, Aula projektleder eller Unilogin brugeradministrator for alle skolerne, kan man bestille adgang til wsiEKSPORT webservicen til at hente data efter samme metode som Aula.

Det kræver at medarbejderen:

  • Anvender et værktøj der kan hente data via en STIL webservice. Værktøjet kunne eks. være SOAP UI eller lignende
  • Har adgang til en webservice systembruger der har rettigheder til at hente den kommunale skoles data


Bemærk: at formatet der bliver udstillet i SOAP er i XML, det betyder at medarbejderen skal have teknisk indsigt i at læse og forstå XML formatet.

Husk at læse om wsiEKSPORT webservicen og de data den udstiller her Dataaftale for UNI-Login eksport (ws17/wsiEKSPORT)

Via denne webservice har medarbejderen adgang til alle Persondata for skolerne og derfor bør adgang til wsiEKSPORT behandles sikkert.

Hvordan får en medarbejder på et bosted adgang til oplysninger for et barn?

Medarbejderen skal fremgå i Unilogin som kontaktperson til barnet af typen “Andet”. Dette gøres i det elevadministrative system, som administrationen på skolen har adgang til.

Personale fra behandlingshjem, intern skole eller lignende, skal i visse tilfælde have mulighed for at se en elevs skema, modtage beskeder osv., fra de børn som f.eks. bor på behandlingshjemmet. Mulighederne for at Aula kan håndtere dette er følgende:

  • De skal fremgå i Unilogin som kontaktpersoner til barnet af typen “Andet” - Der er to adgangsniveau'er
    1. Adgansniveau 0: har adgang til skema, beskeder og lign, men ikke personfølsom data
    2. Adgangsniveau 1: feks. forældre, har adgang til personfølsom data
  • Alternativt kan de oprettes som ekstern bruger. Men så forsvinder relationen til barnet og dermed muligheden for at se skemaet. Medarbejdere vil dog godt kunne skrive til personalet fra behandlingshjemmet og omvendt. (Kilde. Aula)

Medarbejdere der skal arbejde som kontaktperson skal bruge deres personlige NemID for at få oplyst deres Unilogin BrugerID og vælge en kode til sig selv. Følg denne vejledning.

Det er leverandøren af skolens administrative system der skal vejlede om dette.

Unilogin Support

Hvordan kommer jeg i kontakt med STIL support?

Der er flere måder du kan kontakte STIL support, men inden du kontakter os, er det vigtigt at du er sikker på om fejlen ligger i Unilogin, eller om fejlen ligger hos leverandøren af jeres administrative system, da det i så fald er dem du skal henvende dig til.

Opret en sag til Unilogin support

Benyt denne formular til at kontakte Styrelsen for It og Læring skriftligt

Kontaktformular

Ring til Unilogin support
Du kan ringe til supporten på 3587 8550