Breadcrumbs

Blog from March, 2018

I forbindelse med flere nye sikkerhedstiltag i UNI-Login udvides sikkerheden mandag den 19. marts 2018 i adgangen til til UNI-Login brugeradministration med 2-faktor autentifikation. Det betyder, at det efterfølgende kun er muligt at tilgå brugeradministrationen med NemID. Se i vejledningen UNI-Login med NemID, hvordan du logger på.

Det skal du være opmærksom på

  • For at logge ind skal du være brugeradministrator i UNI-Login
  • Dit UNI-Login skal være cpr-identificeret
  • Du kan anvende både medarbejder og privat NemID

Spørgsmål/svar

 Er jeg berørt af ændringerne?

Hvis du er brugeradministrator vil ændringerne have betydning for dig. Du kan finde ud af om du er brugeradministrator ved at tjekke om du har adgang til UNI-Login brugeradministration. Ændringerne har ingen betydning for lærer, elever og forældre.

 Hvorfor skal jeg til at logge ind med NemID?

Styrelsen for It og Læring vurderer, at der er behov for at styrke sikkerheden på en række områder - bl.a. ved at højne sikkerhed ved login - også selv om det vil gøre den daglige brug mere besværlig. Et skridt retningen mod et mere sikkert UNI-Login er, at der nu indføres 2-faktor autentifikation i form af NemID.

 Skal jeg logge på alle steder med NemID?

Nej, indførelse af 2-faktor login med NemID gælder kun, når du som UNI-Login brugeradministrator skal tilgå brugeradministrationen på ba.emu.dk

 Kan jeg både bruge personligt NemID og medarbejder NemID?

Ja, det er muligt både at bruge personligt NemID og medarbejder NemID. Hvis du bruger medarbejder NemID skal du være opmærksom på, at dette skal være identificeret med dit cpr-nummer. Hvis ikke dit cpr-nummer er identificeret på dit medarbejder NemID vil du se beskeden Ukendt NemID! ved login. På denne side kan du tjekke, om din NemID medarbejdersignatur er registreret med cpr-nummer

Kontakt Nets for hjælp til at bestille medarbejder NemID eller hvis du har behov for hjælp.

 Jeg har ikke mit NemID, hvad skal jeg gøre?

Da det er et krav at logge ind i UNI-Login brugeradministration med NemID, er du nødt til at henvende dig til en af de øvrige brugeradministratorer på institutionen for at få hjælp, eller fremskaffe dit eget NemID.

Baggrund

Siden UNI-Login blev taget i brug har det været en grundlæggende præmis, at UNI-Login er et sikkert login, som samtidig er nemt for institutionerne at anvende i dagligdagen – særligt i undervisningssituationer. Imidlertid er risikoen for og konsekvenserne af misbrug stigende og væsentligt større i dag end tidligere. Styrelsen for It og Læring vurderer derfor, at der er behov for at styrke sikkerheden på en række områder - også selv om det vil gøre den daglige brug mere besværlig.

Flere spørgsmål?

Har du spørgsmål til de forestående ændringer, er du velkommen til at kontakte Styrelsen for It og Lærings support via denne side.