Baggrund for udfasningen

Styrelsen for It og Læring har som strategi, at Unilogins IdP på sigt skal være en IdP for elever. Alle brugere skal dog fortsat være oprettet i Unilogins Skolegrunddata, også selvom man ikke længere kan logge ind via Unilogin IdP.
Udfasningen sker i forbindelse med implementeringen af NSIS i Unilogin, hvor der der er behov for at kunne styre adgangen for nogle aktører via Unilogin IdP'en. Dette skyldes at Unilogin IdP'en ikke NSIS anmeldes, da den på sigt er forbeholdt elever, som ikke er omfattet krav om NSIS. Kontaktpersoner, forældre og medarbejdere, som er omfattet krav om NSIS skal derfor på sigt vælge en NSIS anmeldt IdP enten en Lokal IdP eller MitID via NemLog-in. I første omgang udfases medarbejderne

Sådan opleves loginflowet efter endt udfasning

  • Medarbejdere skal foretage login via enten Lokalt login (Lokal IdP) eller MitID i stedet for Unilogins IdP, når de logger ind via Unilogin Loginvælgeren.
    Konkret vil brugeroplevelsen ændre sig for de medarbejdere, der logger ind med Unilogin IdP, da de vil blive mødt af en infoboks, der henviser til alternative loginmuligheder, se billede.
    Bemærk, at hvis en medarbejder fx er tilknyttet to institutioner, hvoraf kun den ene er spærret så vil brugeren ikke kunne logge på via Unilogin IdP.
  • Elever vil fortsat have et Unilogin brugernavn og adgangskode.
  • Kontaktpersoner og Forældre kan fortsat benytte Unilogin IdP'en, men vil på sigt skulle anvende MitID
  • Tjenesteudbydere vil ikke være berørt af, at Unilogin IdP overgår til at være IdP for elever, da brugerne fortsat vil logge ind via Unilogin Loginvælgeren. 

Det vil blive meldt ud i god tid inden de nævnte brugergrupper bliver slettet i Unilogin IdP, så det ikke længere er muligt at logge ind med Unilogin IdP.
Der er ikke fastsat nogle datoer for dette endnu.  




  • Ingen etiketter